Studerende sikrer skarpt fokus i udviklingen af SpilleRiget
Når børn og unge er indlagt i lang tid, er de er væk fra alt det, der fylder i deres liv – familie, venner, skole, fritidsinteresser og alt det sociale. SpilleRiget er et digitalt projekt, der skal skabe indhold i den trivielle hospitalshverdag og fylde op på de unge patienters sociale bankbog. I efteråret 2021 var en flok designstuderende med på projektet – og det var lige, hvad der var brug for, fortæller projektleder Kikko Siggaard.
Af Oskar Schade, CHI
Hvad skal en spildesigner egentlig bidrage med, når det handler om at forbedre oplevelsen for børn og unge, der er indlagt på hospitalet over længere tid? Eller i det hele taget når det gælder om at udvikle sundhedssektoren? Dét ved Kikko Siggaard.
Hun er projektleder og spiludvikler på det projekt, der hedder SpilleRiget. Siden 2019 har SpilleRiget arbejdet med at udvikle et digitalt univers for langtidsindlagte børn og unge mellem 3 og 18 år, og i efteråret 2021 har Kikko Siggaard haft en flok designstuderende fra Det Kongelige Akademi med ombord til at give et bud på, hvordan SpilleRiget særligt kan forbedre hospitalsoplevelsen for de 14-18-årige patienter.
Spil kan motivere til det, der ikke er rart
Og lige præcis her giver baggrunden som spildesigner rigtig god mening, forklarer Kikko Siggaard – fordi opgaven i kernen handler om at forbedre patientrejsen og sikre en bedre trivsel for patienterne.
“Spiludvikling rummer mange fagligheder – fra psykologi og programmering til 3D-animation og tegning. At komme ind og lave spil til syge børn på hospitalet gav mulighed for at tage den helt store værktøjskasse frem. Vi ved at spil kan rigtig meget, og at de kan give motivation til de ting, der ikke er så rare – og dem er der mange af på hospitalet”
“De savner grunde til at bevæge sig fysisk. Desuden savner de det sociale – deres familie og venner derhjemme – og så savner de noget at bruge tiden på, når de har set alle filmene på streaming-
tjenesten, og når der ikke er besøg fra vennerne”
Kikko Siggaard
“Jeg kan godt lide at fortælle historier, der får folk til at ændre holdning til noget. Spil kan selvfølgelig forsøde nogle af de svære oplevelser, men det kan også skabe underholdning i et rum, hvor mange keder sig og føler sig isoleret,” fortæller hun om SpilleRigets muligheder.
Kikko Siggaard
Patienterne savner det sociale
Selv om der er et stort aldersspænd mellem de yngste og de ældste, så opdagede spildesigneren alligevel flere fællestræk hos de langtidsindlagte børn og unge – og dem har hun brugt i udviklingen af SpilleRiget.
“De savner grunde til at bevæge sig fysisk. Desuden savner de det sociale – deres familie og venner derhjemme – og så savner de noget at bruge tiden på, når de har set alle filmene på streamingtjenesten, og når der ikke er besøg fra vennerne,” forklarer Kikko Siggaard.
Så selv om udviklingen af det digitale univers er forankret i hospitalet, behøver det ikke være i centrum af spiloplevelsen – faktisk tværtimod:
“Der er brug for at de får nogle andre ting at snakke om. Når de fx kommer hjem og fortæller om, hvilken type kemo de har været igennem, kan det være svært at finde et fælles sprog med ens jævnaldrende. Det er svært at dele. Vennerne forstår måske ikke ordene, og det er svært at spørge. Men hvis du kan sige ‘jeg har mødt den her vildt sjove pædagog – vi spillede Counter Strike’ eller ‘jeg var oppe og se helikopterplatformen’, så har du pludseligt oplevet noget med en værdi, som dine venner kan spejle sig i. Så det har faktisk været vigtigt, at det ikke nødvendigvis er en behandlingsorienteret spiloplevelse”.
Personalet har både overblik og ideer
For sundhedsprofessionelle, som måtte frygte, at der blot valser en udefrakommende ind og forandrer det hele, byder Kikko Siggaard på beroligende ord, der viser, hvor seriøst projektets ansvarlige og de designstuderende er gået til værks i udviklingsarbejdet:
“Jeg havde ingen hospitalserfaring overhovedet, da jeg kom ind i det her projekt. Jeg havde arbejdet med digital projektledelse og spiludvikling – og så godt som aldrig været på et hospital. Så min fineste opgave var at være ydmyg og forstående”
“Jeg havde ingen hospitalserfaring overhovedet, da jeg kom ind i det her projekt. Jeg havde arbejdet med digital projektledelse og spiludvikling – og så godt som aldrig været på et hospital. Så min fineste opgave var at være ydmyg og forstående”
Kikko Siggaard
“Som designer kommer man ikke bare og siger ‘nu løser jeg jeres problemer’. Oftest har personalet jo både overblik over problemerne og ideer til løsninger, men mangler muligheden for at realisere dem,” forklarer spildesigneren om sit syn på den komplekse opgave, det er at gå ind i et nyt fagområde og bidrage til problemløsningen.
Solidt fagligt fundament
Det, at der allerede var udført en del forarbejde, og at SpilleRiget allerede var sat i gang, gjorde ikke de studerendes input mindre relevant, fortæller Kikko Siggaard. Omvendt synes hun, at det givet en stor værdi til projektet:
“Forud har vi haft samtaler med alt fra patienter og fysioterapeuter til specialpædagoger og overlæger. Så vi har lavet rigtig meget research for at definere universet og støbe et fundament. Men fra at kende problemer til at løse det – det er et kæmpe skridt.”
“Det er sindssygt dyrt at lave softwareudvikling, og derfor har vi også brug for at have en masse gode designs på forhånd, som er valideret, inden selve udviklingen begynder. De konkrete studerende har været superengagerede og virkelig grebet udfordringen”
Kikko Siggaard
“Derfor har det været vildt inspirerende at få studerende til at gribe den bold. Teenagere er en sindssygt svær målgruppe, så jeg er så glad for de perspektiver, de har haft på projektet i forhold til, hvordan et ‘ungeunivers’ også kan se ud. Det er virkelig værdifuldt.”
Lige det, vi har brug for
Men projektsamarbejdet med de studerende er også værdifuldt på en mere konkret kroner-og-øre-facon – noget der også er væsentligt, når det gælder ressourcekrævende udvikling af software:
“Det er sindssygt dyrt at lave softwareudvikling, og derfor har vi også brug for at have en masse gode designs på forhånd, som er valideret, inden selve udviklingen begynder. De konkrete studerende har været superengagerede og virkelig grebet udfordringen. Det er lige, hvad vi har brug for: At få fremhævet hvilke initiativer vi skal prioritere,” fortæller Kikko Siggaard.
