Signe bruger CHI’s projektcases i sin undervisning: “Det er godt at arbejde med noget, som nogen skal have noget konkret ud af”
Noget viden kan man ikke læse sig til – man må ud i virkeligheden. Det er ideen i uddannelsessamarbejderne under Copenhagen Health Innovation. Og for KU-underviser Signe Sophus Lai er det netop den praktiske erfaring og behovet for konkrete løsninger, der gør projektcase-arbejdet til en værdifuld erfaring for de studerende.
Signe Sophus Lai er en underviser, der er garvet i at inddrage projektcases i sin undervisning – fordi det giver de studerende erfaringer, de ikke kan læse sig til. Hun er adjunkt på KU og underviser på uddannelsen Kommunikation og it. I foråret 2021 var det de studerende på kurset Projekt i Human-Centered Computing, der fik fornøjelsen af at arbejde med en projektcase stillet gennem Copenhagen Health Innovation.
“De studerende arbejdede med en projektcase, der blev stillet af Forum for mænds sundhed. Emnet var unge mænds risikoadfærd under corona – som en del af CHI’s overordnede COVID-19-tema. Det har været en ret bred case, og de studerende måtte begynde med at definere, hvad risikoadfærd overhovedet er,” forklarer Signe Sophus Lai.
Kurset Projekt i Human-Centered Computing er opdelt i to blokke; en, der består af interaktionsdesign og en, der koncentrerer sig om et konkret empirisk projekt, hvor de studerende skal undersøge en given problematik helt fra bunden.
“Projektcasens bredde betød, at de studerende blev udfordret på at finde deres egen vinkel. De skulle finde ud af, hvor deres plads var i det hele – hvad de og deres faglighed kunne byde ind med i forhold til Svend Aage Madsen og hans arbejde med det her emne. Det har virkelig været godt for dem, for det er jo sådan, deres arbejdsliv kommer til at være,” fortæller Signe Sophus Lai og eksemplificerer med nogle af de tilgange, de studerende valgte til emnet:
“Projektcasens bredde betød, at de studerende blev udfordret på at finde deres egen vinkel. De skulle finde ud af, hvor deres plads var i det hele – hvad de og deres faglighed kunne byde ind med”
Signe Sophus Lai, adjunkt, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.
“Der er mange, der har undersøgt de kampagner, der har prøvet at være adfærdsregulerende – hvordan har de været indkodet af afsenderen, og er de blevet modtaget sådan af målgruppen, mens andre valgte at se på brugen af datingapps og forandringen af hele datingritualet under pandemien.”
“En stor del af det, som de studerende har fået ud af samarbejdet er, at de for første gang har skullet forholde sig til en case ude fra virkeligheden. De har arbejde med viden om, at der er nogen, der skal have noget konkret ud af deres arbejde – nogen der vildt gerne vil høre, hvad de har fundet ud af. Derfor har præsentationen fyldt meget hos dem,” forklarer Signe Sophus Lai, der som underviser selv fremhæver alt det materiale, der fulgte med projektcasen fra CHI:
“Som underviser har det været enormt brugbart, at der var en stor materialebank med artikler, podcast og video – ikke mindst når nu undervisningen foregik online på grund af pandemien.”
Signes 3 gode råd: Få det bedste ud af projektcasen
- Få gjort projektcasen så vedkommende for undervisningen som muligt. Det kræver en indsats og tovejskommunikation med både casestilleren og de studerende.
- Selve præsentationen af resultaterne er vigtig for de studerende – det er her, de oplever et andet mål end at gå til eksamen.
- Sørg for at projektcasestilleren er indstillet på at engagere sig i samarbejdet og vil bruge den nødvendige tid og kræfter på det.
