Hvad kan tekstil – taktilitet – farver og design gøre for at fjerne følelsen af at gå i stå, når man er indlagt. Verden udenfor og verden indenfor skal gå i takt. Familiestuer skal gøre det muligt at fortsætte hverdagens rutiner og aktiviteter. Børn kan gå i skole og se deres venner. Familien kan tilberede og spise mad, nemt komme udenfor og få frisk luft, eller blot sidde i en sofa og se TV sammen. Det er små ting, men de holder fast i hverdagen og dermed virkeligheden.
Under operationer i generel anæstesi sker der stort varmetab fra patienterne og der er derfor behov for at holde dem aktivt opvarmet undervejs. Dette foregår i dag med et oppusteligt engangstæppe af plast tilsluttet en varmeblæser der fylder tæppet med varm luft via en slange. I bæredygtighedens tegn er der et ønske om at overgå til et flergangsprodukt.
De sidste ti år har radiologisk afdeling på Herlev hospital haft en innovationsenhed. I efteråret 2023 blev innovationsenheden til en tværgående enhed for hele Herlev og Gentofte Hospital, og lederen for innovationsafdelingen er blevet hospitalets første innovationschef.
Væskeregnskab udføres manuelt på et papir, som typisk ligger på patientens natbord. Her registres alt hvad patienten indtager og til tider også hvor meget urin, patienten kvitterer med pr. døgn. Dette er en arbejdsform, som kan være meget upræcis, besværlig og tidskrævende for plejepersonalet.
Buddy er en klinisk robot, som kører rundt på vores akut neurologiske afdeling, N10A. Formålet med Buddy er at understøtte sygeplejerskernes arbejdsgange ved at spare dem tid og skridt brugt på at hente udstyr. Buddy er en selvkørende og indeholder diverse remedier og udstyr, som sygeplejerskerne ofte har brug for, når de er på patientstuen.
I Danmark opføres alle nye sygehuse med ensengsstuer. Konceptet indebærer mange fordele, såsom minimeret risiko for infektioner og mere privatliv, men det skaber også udfordringer. De større afstande mellem patienterne gør, at personalet skal gå flere skridt, og det bliver mere tidskrævende for en sygeplejerske at skabe sig et validt overblik over afdelingens patienter, da han/hun ikke længere kan nøjes med at kaste et blik ind på én flersengsstue.
Brugerinvolvering kan foregå direkte i forskningsprojekterne, hvor patienter og pårørende inddrages i forskellige led af forskningsprocessen. Den kan også foregå på organisatorisk niveau igennem brugerråd, hvor patienter og pårørende kan rådgive og inspirere på overordnet niveau om f.eks. forskningsemner, kommunikation og patientrekruttering; bedømme elementer vedr. brugerinvolvering i forskningsansøgninger og/eller indgå i forskningsstrategiske beslutningsfora.
I Region Hovedstadens Psykiatri’s (RHP) Sektion for Forskning arbejder vi med en indsats for at øge rekruttering af patienter til kliniske forskningsprojekter fra de nuværende cirka 7% til et mål om 20% i 2027.
I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi målrettet med sikkerhed og tryghed for vores medarbejdere og patienter. På baggrund af de frygtelige hændelser i sommer 2023 og sommer 2024, hvor vores kolleger blev angrebet af patienter, er vi nu begyndt at kigge vores arbejdsplads efter i sømmene mhp. at højne sikkerheden og trygheden. Af det arbejde er der kommet 23 anbefalinger, hvoraf en af dem er fokus på vores overfaldsalarmer.
Det skal være nemmere for ledere og medarbejdere at få overblik over – og tilegne sig kendskab til – relevante VIP’er (Vejledninger, Instrukser og Procedurebeskrivelser), så der sikres ensartede og korrekte arbejdsgange i alle afsnit. Det gælder både sikkerhed, patientforløb og kliniske handlinger. I denne sammenhæng er fokus på sikkerhed.
Hospitalernes tekstiler møder hver dag en virkelighed, der kan gøre de mest sejlivede overalls til skamme, og få det meste tøj i vores garderober til at blegne.
For at få innovation til at blomstre på et lille hospital, er det afhængigt af flere interne og eksterne systematiske processer og samarbejdspartnere. Mange muligheder, processer og interessenter kan gøre det svært for medarbejderne at finde hoved og hale i hvad der er gang i, hvad de har af muligheder og hvilke resultater tidligere indsatser har mundet ud i.
Madbestillingen til indlagte forgår i dag ud fra nogle fysiske madkort understøttet af nogle besværlige arbejdsgange for både plejepersonale og køkkenpersonale. Disse vil med elektronisk kostbestilling kunne optimeres, samt der forventes større gevinster omkring mindske madspild, sikre rette kost til rette patient osv. Dette kræver at kostbestillinger løbende er opdateret og tidstro med det aktuelle behov og efterspørgsel.
Vi ønsker hjælp til indretning (møbler, kunst mm.) i et stort patientundervisningslokale. Lokalet er meget stort, trist og kedeligt og fordrer ikke et godt undervisningsmiljø. Det er patienter med kroniske non-maligne smerter, som skal undervises i lokalet (vi kører 2-3 hold af 10-20 patienter ad gangen).
Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med non-maligne kroniske smertetilstande. Disse patienter er ofte meget udfordrede med komfortable stillinger og det er derfor svært at finde gode møbler, der imødekommer deres behov.
Vi er i gang med en gennemskrivning af alle regionens patientinformationer (13.000 dokumenter i vores dokumenthåndteringssystem). Det sker ved en gennemlæsning af eksisterende skriftlig patientinformation, der så bliver bygget op af eksisterende fraser, samt produktion af nye fraser, hvor informationsbehovet ikke er dækket af eksisterende.
Driften af patientinformationerne bliver foretaget af lokale redaktører, der har større eller mindre erfaring med at bruge systemet. For at kunne udskifte og indsætte relevante fraser kræver det, at man kan søge dem frem. Det kan være svært, da vi nu har lidt over 10.000 og der løbende kommer flere til. Hvis man ikke er godt inde i at bruge søgeoperatorer og har en nogenlunde idé om, hvad man søger efter – fx terminologi eller faste vendinger – så er det svært at finde det, man skal bruge.
Vi har dagligt et stort flow af patienter der skal opereres, både akutte og planlagte forløb. På operationsstuen er der mange der skal samarbejde for at operationen kan afvikles for patienten. Bliver et led forsinket har det betydning for resten af kæden og for om vi i sidste ende måske ikke når den sidste patient på programmet. Udfordringen er, at vi bruger rigtig mange personaleressourcer for at sikre konstant flow, fra flere faggrupper som læger, sygeplejersker, rengøring, anæstesi og portør.
Opgaverne i Anæstesiologisk afdeling er højteknologiske og præget af højt tempo. 85 % af vores operationer er akutte. Det stiller krav til, at de nødvendige remedier er tilgængelige og funktionsdygtige. Det præger personalets mindset og afdelingens kultur, hvor vi tilstræber at være forberedt på det værste. I lyset af afdelingens særlige kultur og mindset, vil vi hellere have mere på lager, end vi vil ende i en situation hvor vi mangler noget. På samme måde har vi nok tendens til at klargøre for meget, end vi ender med at bruge, hvilket kan resultere i spild.
På Rigshospitalet er vi interesseret i at automatisere vores dispenseringsproces (ophældning af medicin til patienterne). Der findes forskellige muligheder for at automatisere denne proces – med forskellige grader af automatisering.
Vi har brug for et værktøj til at hjælpe med at bestemme defektpunkterne for medicin i vores medicinrum. Vi arbejder efter LEAN-principperne, og vi vil gerne kunne koble vores indkøbsdata med vores spilddata, så vi kender det reelle forbrug. Vi ønsker ikke have så store lagre at vi kasserer medicin pga. udløb, men samtidig ønsker vi at have nok til det reelle forbrug.
Vi ønsker os et grafisk materiale, der illustrerer disse indsatser. Gerne med animationer. Materialet skal bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Når en medarbejder starter i en hvilken som helst funktion i Logistik, sker der en kollegial, såvel som en faglig onboarding. Et kvalificeringsprogram sikrer en gradvis oplæring i de konkrete arbejdsopgaver, medarbejderen skal udføre. Dette indebærer læsning af en række instrukser og sidemandsoplæring.
Vi ønsker at kortlægge hvor det giver mening at implementere AI. Hvordan griber vi det an, hvor starter man? Kan der udvikles en model for delvis test/afprøvning i mindre definerede domæner i værdikæden/kvalitetssystemet? Hvad kan bruge af AI-værktøjer? Hvordan engagerer vi medarbejdere?
Vi er udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere til lægemiddelproduktion, da vi ligger midt imellem nogle af landets største medicinalvirksomheder. Vi kan ikke tilbyde samme lønpakke, og vi er heller ikke så stærkt et brand som dem. Vores overbevisning er dog, at vi har nogle virkelig spændende jobs, og i særdeleshed for nyuddannede, er afdelings bredde spændende.
Det har igennem flere år være en udfordring at få integreret nye medarbejdere i gruppen. Der er ikke stor udskiftning (fire nye medarbejdere indenfor de sidste 10 år), men desværre er det som om, at de nye kolleger ikke falder til i gruppen. Det samme gælder, når vi har elever ansat.
Flere af patienterne fortæller, at de oplever at sidde i træk og at omgivelserne i venteområderne er triste og kolde. Vi oplever, at der er behov for nye øjne og måske forandring målrettet patient-rejsen ved indlæggelse til en pace procedure og med særligt fokus på de fysiske rammer
Afdelingen ønsker et logo og en en tilhørende visuel identitet til at sætte på præsentationer og produkter, der tilhører afdelingen. Afdelingen er ret aktiv på Instagram og præsenterer på konferencer mv.
Disse 3 tre cases om læringsværktøjer ligner hinanden, men har 3 forskellige læringsmål. Det er afdelingens vurdering, at det vil være for stor en opgave for en gruppe at dække stoffet til mere end ét emne.
Vi er et projektkontor, der rummer ca. 7-9 forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi deler desuden et fælles møderum og en stor, uudnyttet ‘hall’ med et andet kontor. Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige fysiske kommunikations – og rumdesigns. Kan fx fysiske tavler placeres strategisk og hjælpe med at forbedre formidling på en visuel tilgængelig måde? Hvordan kan vi synliggøre afdelingens projekter, forskning, data, kurser/efteruddannelser mm.?
Vi arbejder med en ny type cone-beam CT scanning hvor man samtidigt ændrer trykket i patientens øregang. Dette sker med et såkaldt tympanometer hvor der er en øreprop som skal sidde tæt i patients øregang under hele scanningen. Imidlertid har øreproppen pga. træk fra ledninger/trykslangen og små kæbebevægelser hos patienten en tendens til at falde ud af patientens øre under scanningen.
Sundhed i Front (SIF) er en opsøgende sundhedsindsats til socialt udsatte krigs veteraner i Østdanmark. SIF er forankret i SundhedsTeam, en opsøgende sundhedsindsats for hjemløse i København, og er som sådan baseret på de samme arbejdsmetoder. Den primære opgave i SIF er at tilbyde en sundhedsfaglig ydelse til de veteraner som har brug for hjælp til somatiske, psykiske og misbrugsrelaterede helbredsproblemer – veteraner som ikke selv formår at opsøge hjælpen.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
På baggrund af medarbejdernes behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på hvilke kanaler og visuelle greb kan anvendes? Hvordan kan fx grafisk design og digitale medier bidrage til at forbedre, hvordan information formidles og deles blandt personalet?
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
Ultimo 2026 flytter Nordsjællands Hospital i nye omgivelser. I Nyt Hospital Nordsjælland er der færre rum/mindre areal til klinisk træning forud for fx en vanskelig procedure, så udfordringen er, at der bliver dårligere mulighed for akuttræning i sin nuværende form, der potentielt kan true patienternes sikkerhed. Vi leder derfor efter et ”mobilt træningsmøbel”, der kun kræver sparsom fysisk plads.
EFTERÅR
The semester project is a research project that addresses a design challenge for an existing organisation. The project must be based on a review of relevant scientific literature and empirical investigations so as to solidly ground the proposed design solution(s). When conducting empirical investigations and staging designactivities, students need to consider if and how their solution challenges existing organisational practices, reconfigures sociotechnical network of relations within the company/organisation and its value chain.
Vi oplever i begge faggrupper at der er mange forstyrrelser, som forsinker flowet. Patienterne venter oftest unødvendigt længe, hvor de evt. kunne være blevet udskrevet. Når vores flow stopper, så kan det i børnemodtagelsen mærkes, da de ikke kan få indlagt patienterne.
Vi vil gerne skabe rum til kreative tanker og drøftelser. Både til den enkelte operation og til håndtering af dagens program. Vores hovedopgave er at operere mennesker efter kræft i hud, bryst m.m., rekonstruktioner og at korrigere ’misdannelser’ eller kropsudfordringer, som får funktionel betydning. Vi arbejder i et speciale som pr. definition kræver kreativitet i arbejdet. Det signal vil vi gerne sende og minde vores medarbejdere om. Vores ramme er for nu kedelige og uden inspiration.
I den korte tid vi har patienter i Afdeling for hjertesygdomme, har de som regel allerede erhvervet sig en hjertesygdom. Som sundhedsprofessionelle er det derfor vigtigt at bidrage til at patienterne selv kan forebygge et nyt hjertetilfælde, når de bliver udskrevet herfra. Mange får udleveret patientpjecer under indlæggelsen med information om forskellige forbyggelsesindsatser, som ikke læses, ligesom etniske minoriteter ofte ikke forstår pjecerne, der er udformet på dansk.
Op mod 25% af alle overlevere efter hjertestop udenfor hospitalet udvikler længerevarende post-traumatisk stress disorder (PTSD). PTSD dækker over flere symptomklynger, bl.a. forhøjet agitationsniveau, undgåelsesadfærd og påtrængende tanker der samlet set kan betyde manglende social re-integration i samfundet (herunder tilbagevenden til arbejde) og forringet livskvalitet. Idag er der ikke systematiske tilbud rettet mod udredning, støtte og behandling.af PTSD efter hjertestop.
Patients in ambulatory care get medicines at the hospital to take home. Larger amounts of medication dispensed means fewer visits to the hospital, but potentially also more medication waste.
Dette projekt giver jer en unik mulighed for at arbejde med en relevant og kompleks problemstilling inden for smertebehandling og opioidbehandling – et område som mange har synspunkter på, men hvor der foreligger kun lidt evidensmæssigt, men til gengæld præget af sundhedsmyndigheder, politikere og læger, som har synspunkter og politikker for området.
Det sundhedsfaglige personale/klinikerne repræsenterer den største ressource og viden i udviklings- og innovationsarbejdet, men der er hverken tid eller penge til at tage klinikerne ud af det daglige arbejde i klinikken og sende dem på kurser, programmer eller andre innovationsfremmende initiativer.
FORÅR
Digitalisering indtræffer som teknologiske forandringsprocesser. Der tages udgangspunkt i forandringsledelse, digital transformation samt en metode til systemudvikling, der i sig selv udgør en digitaliseringsstrategi, og som er et centralt paradigme inden for teknologiske forandringsprocesser.
Vi har på Jonstrupvang en brugerstyret reception, hvor brugere der har fysiske og kognitive problemstillinger, sidder og tager telefonen og via et tryk på skærmen, viderestiller. Som det er nu, kræver det at man kan trykke på skærmen og tale i høretelefonerne, for at man kan sidde i receptionen. Vi ønsker at gøre det muligt for endnu flere at kunne varetage den funktion, da det giver ansvar, empowerment og fællesskab for brugeren.
Med en konstant udvikling af anvendelsesformål på patientterminaler, er der et stigende behov for at understøtte patienternes brug af teknologien – hvordan kan vi lave en god nudging til optimal udnyttelse af de forskellige løsninger.
Op mod 50% af patienterne møder uforberedt op til konsultationer. Med henblik på at kunne iværksætte relevante tiltage er afdækning af selv barrieren vigtig. I mellemtiden har patienterne kun ringe mulighed for at få hjælp til at få tilpasset deres behandling samt vejledning i håndtering af deres kroniske sygdom. Dette kan give senfølger og generelt dårligere livskvalitet både på kort og lang sigt.
Udfordringen som stilles består i et pågående arbejde med beskrivelse af titel, vision, mål og formål for Tværsektoriel strategi for brugerinddragende sygepleje. Hvad er det egentlig vi gerne vil signalere? Hvad er det borgerne forventer? Hvad er narrativet omkring det tværsektorielle samarbejde?
Portørende dækker vagter på hospitalet 24/7 med skiftende antal portører i fremmøde (dag, aften og nat). Bestilling af opgaver hos af portørerne forgår i dag via telefonopkald til den koordinerende portør, hvor efter opgaver bliver delt mellem fremmødte. Dette betyder at mange opgaver bliver mundtligt overdraget og med risiko for fejl/misinformation.
I dette kursus bliver de studerende i stand til at forstå og håndtere det kompleks af organisatoriske og designmæssige problemstillinger der knytter sig til at udvikle større IT baserede informationssystemer, for eksempel, administrative og proceskontrol-systemer i større og mindre virksomheder, intranet, web-systemer til e-handel, og spil med flere samtidige brugere. En væsentlig udfordring ved fremstilling af sådanne systemer er en sammensat brugerskare, modstridende interesser, en kompleks organisatorisk kontekst, og ustabile og/eller dårligt forståede krav.
Personale på operationsstuer slår hovedet på lamper, skærme, mikroskoper mm. under operationer. Konsekvensen er hvert år alvorlige arbejdsskader i form af hovedpiner/ hjernerystelser med fravær herunder langtidssygefravær og méngrader. Der er et stort mørketal, da OP-personale melder om daglige hændelser, hvor de slår hovedet, uden det meldes som arbejdsskader.
der er et behandlingsrum, som savner et gennemtænkt design af de forskellige funktioner rummet har. Det bruges til forskellige træningstilbud til kroniske smertepatienter, men også til undervisning. Indretningen af rummet er meget udfordrende for personalet i den daglige brug, og giver også patienterne en suboptimal oplevelse.
Casestiller ønsker en samlet analyse og beskrivelse, der illustrerer disse indsatser. Materialet skal (på sigt) bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Vi ønsker inputs til at optimere den skriftlige kommunikation mellem de Sundhedsfaglige Råd (SFR) og Implementering. Dialogen er vigtigt for at optimere lægemiddelforbruget. Udfordringen er at kunne give en kort, præcis og detaljeret besked, som kan føre til en adfærdsændring hos modtager (SFR)
Bornholms Hospital er akuthospital i Region Hovedstaden for indbyggerne i Bornholms Regionskommune og på Ertholmene, samt for ca. 600.000 turister, som hvert år besøger øerne. Med de mange turister og flygtninge er der ofte brug for tolkning når patenter enten kommer i akutmodtagelsen, ambulatorier eller bliver indlagt.
Vi vil gerne undersøge, hvordan vi kan inddrage AI i medicinrådgivningen. Hvordan kan AI bidrage til at optimere søgefunktionen (nemmere søgning, bedre søgeresultater)?
I en travl hverdag på et plejetungt afsnit, oplever vi, at vores nuværende arbejdsgange medfører et unødvendigt stort forbrug af materialer, herunder tekstiler. Ubrugte tekstiler og materialer bliver smidt til vask, ting kasseres uden at være brugt, mv. F.eks. kan udstyr og materiale, der har været lagt på patientens sengebord, ikke bruges igen. Det kasseres og vaskes derfor ubrugt af hygiejnehensyn, og andre gange ligger det i vejen og optager pladsen for patientens ting.
Vi ønsker en tekst, som kan bruges til at indlede en dialog med de unge og med almen praksis, så begge parter klædes bedre på til at indgå i et fremtidigt samarbejde og dermed sikrer de bedste betingelser for de unges overgang til voksenlivet.
Addressing the challenge of achieving adequate surgical margins is crucial because insufficient margins can lead to residual cancerous tissue being left behind. This increases the risk of cancer recurrence and may necessitate additional treatments, like repeat surgeries or adjuvant therapies, which can be stressful and harmful to patients. Ensuring clear margins in the initial surgery improves treatment success, reduces the likelihood of cancer returning, and enhances overall patient outcomes and quality of life.
Hvordan kan arbejdsgangen optimeres, så denne arbejdsbyrde reduceres?Portørernes arbejde er i forvejen presset og tungt. Enhver forbedring er velkommen.
Flere beboere ønsker at det er nemmere selv at tage saft og mælk i vores cafe i dagligdagen. Som det er nu, står de i en kølebrønd og beboerne har rigtig svært ved at nå dem, og det er et højt ønske fra beboerne at kunne nå selv.
Hvordan gøres Kompleks kommunikation, nemt og klart i en stor organisation med mange målgrupper og fagemner.
The offices assigned to the project appear uninspiring and with out any identifying traits. The project needs a place people will want to visit, that can inspire creative thinking, that seems friendly and welcoming to collaborators. A place that embodies the dedication and visions shared in the team.
Metoden vi har udviklet til vævsekspansion er under udvikling som et kommercielt produkt. Vi mangler derfor hjælp inden for udvikling af value propositions, markedsanalyser og pris-ning af vores kommende produkt.
På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er der ca. 80 ansatte, hvoraf de 23 bioanalytikere leverer ca. 175.000 analysesvar årligt til de kliniske afdelinger på Rigshospitalet. For nuværende er mesterlæreperioden på ca. 2,5- 3 år før en nyuddannet bioanalytiker/laborant eller en nyansat, der ikke kommer fra specialet, har opnået de rette kompetencer for at kunne videreuddanne personale i de 7 funktioner.
Hvordan giver man god feedback til hinanden? Til egen kollega eller på tværs imellem akutmodtagelse og røntgen. Kan et ønske om værktøjer til konstruktiv fedback bruges som en case?
Brug af AI i Sundhedsvæsenet er et meget komplekst område der kræver stor faglig indsigt i domænet hvor algoritmerne skal bruges – og forståelse for hvad algoritmernes styrker og ikke mindst begrænsninger er. Der er meget forskellig tilgang til hvordan man griber AI dagsordenen an både indenfor det radiologiske speciale – men også ift. hvordan man anskaffer (indkøber) teknologierne.
I Region Hovedstaden betyder dette at patienter kan logge på Minsundhedsplatform.dk og læse alle journaldata, se alle blodprøver og læse alle scanningsbeskrivelser samtidig med at resultaterne er tilgængelige for det personale som behandler dem. Problemet er at patienter som ikke tænker sig om, risikerer at få livsforandrende svar, uden at være forberedt på det. De radiologiske rapporter er præget af fagsprog og mange forandringer som beskrives, er uden betydning for patienten, men kræver faglig indsigt at tolke.
De radiologiske afdelinger, er serviceafdelinger som leverer scanninger og beskriver disse på vegne af alle hospitalets kliniske afdelinger. Denne funktion leder til en meget stor kontaktflade med det øvrige hospital og personalet på radiologisk afdeling modtager dagligt 100-vis af telefonopkald. Mange af disse opkald havner først hos den rigtige læge efter talrige videre sendelser.
Kurset kombinerer hands-on-træning i analyse af store datamængder fra IT-systemer med viden om udvikling og implementering af løsninger baseret på dataanalyse. Kurset retter sig mod en eksamen, hvor grupper af overbygningsstuderende med viden om kommunikation og datalogi, gennemfører et projekt i samarbejde med en ekstern part, f.eks. en organisation eller en virksomhed.
Klima og miljøområdet er et område som flere medarbejdere er begyndt at interessere sig for, og inddrage som en del af patientbehandlingen. Udfordringen er at de mangler kompetencer og ikke føler sig klædt på til at varetage den grønne omstilling af indkøb og forbrug i klinikken. Der er stor efterspørgsel fra medarbejderne omkring viden og sparring på grøn omstilling.
MinSP er patienternes elektroniske portal, hvor de kan se prøvesvar, se kommende/tidligere aftaler, booke tid til visse ambulante undersøgelser og behandlinger, se prøvesvar, hvis man er ambulant pt., kan man skrive til l den afdeling, man er tilknyttet mm. Altså MinSP er patientens digitale platform, som indbyder til at patienten tager aktivt del i sin behandling.
Værdi for Patienten er en ny strategi for Rigshospitalet – og også navnet på en helt ny enhed, som har til opgave at understøtte Rigshospitalets direktion og kliniske afdelinger med den strategiske dagsorden. Opgaven er at sætte skub i en kulturforandring mod et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Ultralydsfantomer øger patientsikkerheden ved at muliggøre træning af procedurer inden de udføres på patienter. Identifikation af bedre materialer kan medvirke til udvikling af nye, bedre og billigere fantomer, hvilket kan reducere omkostninger for sundhedsvæsnet. Endelig kan deling af designs til fantomer globalt som open source bidrage til øget sundhed i udviklingslande.
De studerende har alle en AK grad (erhvervsakademiuddannelse-kvalifikationsramme 5) og indgår i en tværfaglig, teknisk og industrirettet Bachelor top op (kvalifikationsramme 6) med fokus på at skabe resultater i form af proof of product.
Bispebjerg Hospital bygger en helt ny akutmodtagelse og rammerne er allerede sat i forhold til rumsplaceringer – ankomsthal, venterum, behandlingsrum m.m. – og vi ønsker med dette projekt, at undersøge hvorledes vi bedst bliver trygge i de nye omgivelser.
Kurset sigter på at give studerende erfaring med, hvordan man bevæger sig fra akademiske analyser til sociologisk informeret social innovation forstået som en målrettet social forandring eller løsning af et erkendt problem i en konkret social kontekst
Påklædning er en del af de komplekse personlige daglige aktiviteter, der kan være blevet udfordret efter en rygmarvsskade. En rygmarvsskade kan opstå efter ulykke eller sygdom i rygmarven. Afhængig af hvor i rygmarven skaden er sket og om det er en komplet (overrivning af nerverne) eller inkomplet skade, kan der være lammelser i arme og ben, krop og blære/tarm.
Hjerne- og rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men fuldstændigt forandret.
På Bornholms Hospital sørger Region Hovedstadens Apotek for, at den rigtige medicin altid er til rådighed. For at finde den rette balance, så der man hverken mangler eller smider ud, har medarbejdere registreret alt, hvad der bliver kasseret siden 2013.
Akutte og planlagte operationspatienter planlægges løbende til operationslejer på Afsnit for Operation og Dagafsnit for Kirurgi. Operationsfordelingen og -planlægningen foregår manuelt og er både ressource- og tidskrævende.
OR Black Box er en netværksbaseret løsning, der giver brugerne mulighed for at live-indsamle audio-, video- og kirurgisk udstyrsdata fra operationsstuen (OR). Formålet med indsamling af data er, at fremme forsknings- og kvalitetsinitiativer på hospitalet med henblik på at styrke læring indenfor alle faggrupper og ultimativt forbedre patientsikkerheden.
Vi har brug for at udnytte alt vores udstyr optimalt, derfor CT skanner vi en del af vores patienter i CT-skannerne i Akutmodtagelsen, selvom patienterne ikke er akutte. Det giver en del udfordringer. Vores IT-systemer er ikke designet til at indkalde patienter hjemmefra til andre lokationer end den primære, som ikke er i Akutmodtagelsen.
Vi er en fysio- og ergoterapeutisk afdeling, vi har brug for hjælp til at optimere vores depotrum/alt muligt rum, som vi alle bruger på forskellige måder. Det er ikke et rum patienter opholder sig i.
Denne case omhandler måden hvorpå vores patienter kommer ind i afdelingen. Patienterne har svært ved at finde rundt. Det kan f.eks. gælde at se skilte og læse vores adgangsinstrukser både i breve og ved henvendelse. Patienter møder fysisk op men ringer også til os.
