På Afdeling for Karkirurgi tør man sætte udfordringer under lup

Gennem tre seminarer i det forgange efterår har Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet i samarbejdet med studerende fra flere uddannelser undersøgt anderledes tilgange til vidensdeling. Hør her hvordan både studerende og klinikere blev ført gennem et forløb med skarpt fokus på design-tænkning.

Hvis videoen ikke vises, skyldes det at du har takket nej til cookies. Klik her for at ændre dit samtykke.

Hvordan når den rette viden frem til de relevante modtagere i en travl klinisk hverdag? Er det nødvendigt, at alle modtager den samme information?

Disse spørgsmål har Afdeling fra Karkirurgi søgt at besvare med kyndig hjælp fra studerende fra Kommunikation og IT og Sociologi ved Københavns Universitet samt design-studerende fra Det Kongelige Akademi. Tre eftermiddage i Rigshospitalets smukke auditorier dannede ramme om et fælles arbejde, hvor deltagerne fik hands-on erfaring med design-metodik.

Seminarrækken adskiller sig fra de fleste uddannelsessamarbejder. På fastlagte tidspunkter undervejs i samarbejdet har studerende og sundhedsprofessionelle sammen skulle drøfte konkrete udfordringer, empiri indsamlet af de studerende og mulige løsningsforslag.

Forløbet er nemlig bygget op omkring den såkaldte double diamond-metode. På første seminar blev der arbejdet med såkaldt “reframing” og udfoldelse af problemstillingen, mens andet seminar satte fokus på de studerendes feltarbejde på afdelingen. Indsigter fra de foregående workshops og de studerendes feltarbejde samledes endeligt på tredje seminar hvor de studerende præsenterede prototyper og løsningsforslag for afdelingens medarbejdere.

I videoen på denne side kan du høre sygeplejerske med special funktion, Stine Fausing, der sammen med CHI har faciliteret seminarrækken, fortælle om den store værdi der er i at invitere studerende ind på klinikgulvet, og vigtigheden af at vi i sundhedssektoren har blik for anderledes faglige greb.

Følg CHI på LinkedIn

Design For Health: En glædelig nyhed for dig, der brænder for tværfaglig sundhedsinnovation!

D. 23 maj inviterer CHI i samarbejde med DTU og Det Kongelige Akademi dig til en dag fyldt med inspirerende oplæg og workshops, hvor vi deler succeshistorier om, hvordan uddannelse driver innovation i sundhedssektoren.