Denne case er stillet af en rehabiliteringsgruppe i Afdeling for Karkirurgi som består af kliniske sygeplejespecialister og sygeplejersker i sengeafsnit og ambulatorium, og som refererer til oversygeplejerske Margit Roed og ledende overlæge Nikolaj Eldrup. Gruppen ønsker at igangsætte og afprøve indsatser i forhold til at forebygge forværring af åreforkalkning i benene.

Baggrunden for udfordringen

Claudicatio intermittens, eller vindueskiggersyndrom, defineres ved krampende lægsmerter pga. iltmangel, som kommer ved gang og lindres efter en kort hvileperiode.

• Sygdommen rammer 200 millioner mennesker globalt
• Over 50.000 danskere lider af sygdommen
• På Rigshospitalet ses årligt 2000 patienter med claudicatio intermittens
• Sygdommen skyldes i overvejende grad arvelige forhold kombineret med rygning, diabetes og fysisk inaktivitet og rammer i højere grad ufaglærte og faglærte.

Antallet af patienter med perifer åreforkalkning stiger med 4-5% hvert eneste år på grund af øget alder og overlevelse efter andre sygdomme.

En vigtig del af behandlingen uanset om patienten skal opereres eller ej er gangtræning og livsstilsændringer (rygestop og kost) i kombination med kolesterolsænkende og blodfortyndende behandling.

Udfordringen

Patienter med åreforkalkning i benene lider af krampende lægsmerter ved gang, som vi i høj grad ved giver nedsat livskvalitet, social isolation og risiko for hospitalsindlæggelse og benamputation. Træning er smertefuld og skal ’gøre ondt, før det bliver godt’, hvilket gør det særdeles vanskeligt at klare træningen på egen hånd.

Et nyligt afsluttet studie i afd. viser at patienterne ved målrettet støtte og vejledning er i stand til at ændre små ting i hverdagen fx som at gå længere ved hjælp af skridttæller og ændringer i kosten. Case-holder (rehabiliteringsgruppen) ønsker at igangsætte og afprøve sundhedspædagogiske indsatser målrettet patienter med claudicatio inspireret af metoden “very brief advice”. Information om VBA-metoden kan findes her.

Rehabiliteringsgruppen har forskellige pjecer målrettet patientgruppen, men ønsker at målrette indsatsen ud fra et ”less is more koncept” som er brugerdefineret og tager højde for en lav grad af ”health litteracy” hos patientgruppen.

Løsningen (fx forankring, budget, tidshorisont e.l.)

Case-holder håber på løsningsforslag fra de studerende, som kan muliggøre udvikling af brugerdefineret materiale målrettet patientgruppen på nye måder som motiverer patienterne. Projektet skal udmøntes i konkret praksis i karkirurgisk klinik.

Det er vigtigt at foretage evaluering af interventionerne:

• Iværksætte og gennemføre en erfaringsopsamling med henblik på at samle konkrete erfaringer, der kan give inspiration til, hvordan der kan arbejdes med tilpasning af praksis fremadrettet.
• Iværksætte og gennemføre audits på baggrund af materialet både hos patienter og sygeplejersker.