Tre problemstillinger fra Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg Hospital
*I denne projektcase præsenteres tre problemstillinger fra Geriatrisk og Palliativ Afdeling.
Problemstilling #1: Virtuel konferencestruktur
Hver morgen holdes konferencer mellem op til 25 fagpersoner – fra 4 forskellige matrikler. Det fungerer ikke i det nuværende setup, hverken på teknik eller kvalitet. Behovet for konferencen er at Vagthavende – nattevagt, kan overlevere information om “problematiske” patienter, og andet personale der har viden om disse patienter skal gerne være med i dialogen, fx. hvis de kender patienters forhistorie. Dagsfordeling af opgaver og patienter foregår ud fra vagtplan, og i dialogen bidrages med fra faktorer der ikke er kendt på forhånd – via deling på skærm, det vil sige patientrelaterede drøftelser. Ofte er der også oplæg fra en ekstern underviser.Før i tiden mødtes de ikke på tværs – der mødtes de på hver deres matrikel, Coronatiden har gjort at man er gået over til virtuelle møder og konferencer – en del aktiviteter er efter Corona forblevet virtuelt. Modstanden mod det virtuelle er væk.
Fakta: Ikke ethvert program kan bruges og de der er til rådighed er ikke dækkende (der bruges teams eller meet):
- I konferensen indgår personfølsomme data
- De programmer der er til rådighed understøtter ikke behovet
- Det tekniske udfordrer – spilder tiden
- De interaktive muligheder er ikke tilstrækkelig hvilket forhindrer en konstruktiv dialog
Hvordan kan man arbejde tværfagligt sammen på tværs af faggrupper om patienter så teknologien ikke er i vejen til trods for fysiske afstande?
Problemstilling #2: Patienter der river sig på sengehesten når de svinger benene ud over sengekanten
Der er i afdeling indberettet en del utilsigtede hændelser på patienter der har revet sig på sengehesten når de svinger benene ud over sengekanten. Arbejdsmiljøenheden på BFH har været inde over problematikken, men der findes ingen løsninger for-nuværende der kan sikre at det ikke sker.
Problemstilling #3: For mange telefoner – en pr. funktion
Som læge har man nogle dage op til tre telefoner samtidig.
- Privat arbejdsmobil
- Mobil tilkoblet den arbejdsfunktion man varetager på dagen
- Mobil der er koblet på evt. ekstrafunktion man også passer
Herudover anvender nogen også deres egen privattelefon til arbejdsrelateret SMS, telefonbog mv. Det at skulle have så mange telefoner med sig rundt er udfordrende da de både i den mængde er tunge, fylder en del og det hænder at de forskellige telefoner ringer samtidig.
Partnere
Geriatrisk og Palliativ Afdeling
Bispebjerg Hospital
Fakta
I denne projektcase præsenteres tre problemstillinger fra Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg Hospital