Kommunikation og mulige IT-løsninger
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
Faggrupper har forskellige kompetencer og præferencer – hvordan sikrer vi, at information og viden når alle relevante medarbejdere på tværs af faggrupper? Og skal alle have den samme information? På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
Hvorfor er dette vigtigt?
Bedre og synlig vidensdeling og koordinering af information kan føre til forbedret patientpleje/behandling, bedre arbejdsgange og et stærkere tværfagligt samarbejde.
Pilotprojekt: Fremme innovationskompetencer i klinikken
Som studerende på denne case deltager du, med din gruppe, i tre co-events d. 16. september, 3. oktober og 16. December fra 14.00-15.30.
Nærmere information følger.
Partnere
Rigshospitalet
Fakta
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Prototype
- Videomateriale