Vi er udfordret med et særligt rum, da det har flere funktioner og derfor virker meget rodet for sanserne. Rummet bliver primært anvendt som behandlings- og testrum til børn og unge i alderen 0-18 år, men dernæst også lejlighedsvist til voksne og slutteligt som mødelokale.

Rummet indeholder blandt andet et træningskøkken, som er nødvendigt, ligesom der er behov for et større bord, man kan samles om, øve sig i at dække bord ved, lave kreative sysler m.m.
Børnene kommer altid med deres forældre eller anden omsorgsperson samt nogle gange søskende, hvorfor det er nødvendigt med flere siddepladser, hvoraf én af dem skal være en højstol til de yngste af vores patienter.

I skabene er der forskellige ting til de hverdagsaktiviteter, som vi undersøger og træner børnene i og via ex. tegnegrej, spil, legetøj o. lign.

Den store skærm bruger vi til online-møder – uden patienter – og den kan kobles på Wii eller lignende, som vi nogle gange bruger til vores patienter også.

Udfordringen er, at der sker for meget i rummet, både med funktioner, farver, materialer m.m., der forstyrrer dialogen og for mange af vores børn også er alt for overvældende for deres sanser, som ofte er påvirkede og de tåler mindre sansestimuli end andre.

Hvordan kan der sikres større udbytte af dialog og behandling med børn, unge og deres familier i et rum der skal kunne meget – kan indretning udformning afskærmning eller andet gøre dette?