​Bodil Eskesen Centret er bygget særligt til patienter med hjerne- og rygmarvsskader. Bygningen og haven rundt om er tilpasset behandling​ og genoptræning af patientgruppen med store enestuer, hvor der er plads til kørestol og andet hjælpeudstyr, opholdsrum, mulithal og varmvandsbassin og en træningshave.

Patienter og medarbejdere flyttede ind i Bodil Eskesen Centret i maj 2023. Det er Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, der har til huse i bygningen.

Kort om udfordringen: Påklædning er en del af de komplekse personlige daglige aktiviteter, der kan være blevet udfordret efter en hjerneskade. En hjerneskade kan opstå kort efter en hjerneblødning eller udvikle sig progressivt som følge af sygdom. Gældende for alle hjerneskader er, at en eller flere dele af hjernen kan ophøre med at fungere, hvilket bl.a. kan resultere i nedsat mobilitet og dermed evnen til at klæde sig selv på som plejer. Skader i højre hjernehalvdel vil give udslag i venstre kropshalvdel og skader i venstre hjernehalvdel vil give udslag i højre kropshalvdel. Eftersom ethvert område af hjernen har bestemte opgaver, kan man efter en hjerneskade forudsige, hvilke funktioner der formentlig vil tabes.

Der findes mange måder en hjerneskade kan vise sig på hos en person, men gældende evnen til at klæde sig selv på, kan der opleves vanskeligheder på bl.a. følgende områder:

• Fysisk tilgang: Begrænset bevægelighed kan gøre det svært at nå forskellige kropsdele eller udføre de nødvendige bevægelser til at trække tøj på. Knapper, lynlåse, hægter og snører kan være særligt udfordrende at håndtere.
• Grebsstyrke og fingerfærdighed: Nogle personer med nedsat mobilitet kan opleve nedsat grebsstyrke eller manglende fingerfærdighed, hvilket kan gøre det svært at håndtere små knapper, lynlåse eller at binde snørebånd.
• Balance og stabilitet: For personer med nedsat balance eller stabilitet kan det være svært at opretholde den nødvendige kropsposition eller stabilitet, mens man tager tøj på. Dette kan gøre det vanskeligt at træde i bukser eller tage tøj over hovedet uden at miste balancen.
• Koordination og rumlig opfattelse: Nedsat koordination eller rumlig opfattelse kan påvirke evnen til at navigere tøjet korrekt og placere arme i ærmer og ben i bukseben.
• Apraksi: En tilstand kaldet apraksi, kan gøre det vanskeligt for personen at udføre viljestyrede, målrettede handlinger. Dvs. at selvom personen ikke er lammet efter hjerneskade, kan personen opleve problemer med f.eks. at tage en strømpe på fordi det opleves svært at huske rækkefølgen og udvælge de rigtige dele af den sammensatte handling.
• Tidsmæssige udfordringer: At tage tøj på kan være en tidskrævende proces for personer med nedsat mobilitet, hvilket kan medføre frustration og en følelse af afhængighed af andres hjælp.
• Neglekt: Denne tilstand betyder, at en person har mindsket opmærksomhed mod sin egen krop eller rummet på den ene side, typisk venstre. Personen kan derfor ofte glemme at klæde sig ’ordentligt’ på den venstre side af kroppen.

Der findes allerede forskellige hjælpemidler og tilpasninger til tøj, som kan hjælpe et menneske i påklædningsprocessen. Man bruger f.eks. velcrobånd eller magnetlukninger i stedet for knapper og lynlåse og elastiske bånd i stedet for snørebånd. Derudover findes påklædningsstænger, grebshjælpemidler og spejle der kan være nyttige redskaber.

Formålet med casen er at hjælpe mennesker med hjerneskade til at genvinde størst mulig grad af selvhjulpenhed og autonomi.