Kontaktinformation
Jeg har arbejdet med sundheds- og velfærdsinnovation siden 2008 i både det private og offentlige. Sundhedssektoren er et udfordrende og inspirerende felt at få lov at arbejde med, for der er sjældent noget, der er enkelt. Jeg trives med komplekse problemer og i komplekse organisationer, der forandrer sig, og uanset hvad der er på spil, arbejder jeg altid med særligt fokus på brugeren.
I Copenhagen Health Innovation… skaber jeg gode og værdiskabende samarbejder mellem sundhedssektor og uddannelsessektor. Jeg har særligt fokus på klinikken og alle de fantastiske medarbejdere.
Jeg kan hjælpe dig med… at få sat dine udfordringer i spil, så du ender med den rigtige løsning, der samtidig udfordrer vanetænkning og begrebet ‘plejer’.
Det bedste ved min arbejdsdag er… når jeg hører fra dem vi samarbejder med, at samarbejdet gør deres arbejde med sundhedsfremme og livskvalitet for patienter og borgere bedre og lettere.
Siden 2009 har jeg arbejdet i krydsfeltet mellem uddannelse og innovation på Københavns Universitet og nu i Region Hovedstaden via Copenhagen Health Innovation. Jeg er uddannet cand.mag fra Århus Universitet og startede mit eget firma med en studiekammerat, mens jeg læste, og har altid været optaget af, hvordan man får realiseret de gode idéer.
I Copenhagen Health Innovation… skaber jeg gode og værdiskabende samarbejder mellem sundhedssektor og uddannelsessektor. Jeg har særligt fokus på vores uddannelsespartnere, forskerne og underviserne.
Jeg kan hjælpe dig med… at koble din praksis eller undervisning med de rette mennesker i sundhedssektoren. Jeg udtænker, designer og gennemfører forløb og workshops med fokus på innovation.
Det bedste ved min arbejdsdag er… når den gensidige læring er i hovedsædet og treenigheden mellem underviseren, de studerende og den sundhedsprofessionelle går op.
Læring og uddannelse har altid interesseret mig og med min baggrund som Kaospilot og sygeplejerske, ser jeg krydsfeltet mellem uddannelse og sundheds- og velfærdsinnovation som noget af det mest spændende og relevante at få lov at arbejde med. Jeg er meget nysgerrig af natur og trives med fordybelse og samskabelse og elsker at arbejde på projekter der tør udfordre sig selv.
I Copenhagen Health Innovation… opdager jeg nye og spændende sammenhænge mellem innovation og sygeplejerskeuddannelsen, især i den kliniske undervisning. Jeg samarbejder også med Enheden for simulationstræning på Amager Hospital, for bl.a. at undersøge potentialet for at arbejde med innovation i simulationsundervisning og for at undersøge hvordan deres simulationsundervisning kan blive mere bæredygtig.
Jeg kan hjælpe dig med… at koble innovation og sygepleje i et uddannelsesperspektiv. Skabe rammer for læring om innovation, samt udvikle og facilitere workshops.
Det bedste ved min arbejdsdag er… når jeg hører om de fantastiske, læringsfulde og udbytterige samarbejder vi hjælper med at etablere mellem studerende, undervisere og kliniksteder. Så bliver jeg glad og føler vi gør en forskel både på den korte og på den lange bane.
Fra 2022 er jeg studerende på Kandidatuddannelsen i Social Data Science ved Københavns Universitet. Derudover har jeg en bachelor i Europæisk etnologi. Jeg brænder for det interdisciplinære samarbejde og har altid for mål at fremhæve uddannelsessamarbejder, som værende grundlæggende værdifulde – såvel i mødet mellem mennesker, som på den lange bane i en sundhedssektor, der er i rivende udvikling.
I Copenhagen Health Innovation… vedligeholder jeg CHIs SoMe-kanaler og website – et arbejde, der spænder over video- og podcast produktion, interviews med CHIs samarbejdspartnere, website layout og udarbejdelse af artikler til siden Indblik.
Jeg kan hjælpe dig med… At finde den rette vinkel på din udfordring i kommunikativt øjemed, og producere digitalt indhold, der fremhæver nødvendigheden af nytænkende løsninger på den kliniske hverdags udfordringer.
Det bedste ved min arbejdsdag er… at møde klinikere og studerende, der ofte har hver deres ”Aha-øjeblikke” i løbet af et samarbejde, og som alle bidrager til at styrke båndet mellem praksis og uddannelse.
Min baggrund er civilingeniør i Design og Innovation fra DTU, hvor jeg specialiserede mig indenfor brugerdrevet sundhedsinnovation. Før jeg kom til CHI arbejdede jeg i den private sektor med sundhedsinnovation, brugerinddragelse, organisationsudvikling, tværgående samarbejde og partnerskaber. Og så har jeg i en årrække arbejdet med innovationsdidaktik på Københavns Universitet, hvor jeg bl.a. udviklede nye kurser, faciliterede workshops, undervisernetværk og eksternt samarbejde i samarbejde med de natur- og sundhedsvidenskabelige fagmiljøer.
I Copenhagen Health Innovation… evaluerer jeg vores indsatser i forhold til, hvordan vi kan gøre tingene bedre og styrke værdiskabelse og organisatorisk læring. Jeg er bl.a. optaget af, hvad innovation betyder i en klinisk kontekst, og hvordan vi gennem innovative uddannelsessamarbejder kan bidrage med inspiration, nye eksempler og tilgange.
Jeg kan hjælpe dig med… at inddrage din feedback og erfaringer fra casesamarbejder med studerende samt give indblik i værdien af CHI’s indsatser og ydelser.
Det bedste ved min arbejdsdag er… når jeg får bragt nye indsigter i spil, som kan bidrage til endnu bedre innovationssamarbejde imellem praksis og uddannelse.
Faciliteret læreprocesser, gennem dialog og samtale, har været et fremtrædende fokus for mig i mit arbejdsliv før CHI. Det har udviklet en betydelig erfaring og drivkraft i mig omkring faciliteret udviklings- og læreprocesser med en særlig opmærksomhed på at bruge samtale og dialog som løftestang for forandring. Jeg er facilitator underviser og M.A. i læreprocesser fra Aalborg universitet. Jeg ser frem imod at slippe min drivkraft løs i CHI og arbejdet med innovation.
I Copenhagen Health Innovation… er jeg optaget af at fortælle positive historier om sundhedsinnovation. Det gør jeg gennem det regionale innovationsnetværk, der består af aktører fra forskellige hjørner af sundheds- og omsorgssektoren. Jeg er ligeledes optaget af udvikling vedrørende innovationskompetence blandt sundhedspersonalet på regionens arbejdspladser. En kompetence der styrker sundhedspersonalet i at kunne udvikle, agere og handle i sektor der er under vedvarende forandring.
Jeg kan hjælpe dig med… at din arbejdsplads får forløst behov og ønsker for forandringer gennem innovative udviklingsprocesser. Skabe rammer for udvikling af innovationskompetence, så du kan få øje på innovationspotentialet på netop din arbejdsplads.
Det bedste ved min arbejdsdag er… når jeg sammen med andre skaber eller får øje på gode innovative løsninger.