Projektet skal undersøge, hvordan Sundhedsteams informationsmateriale og visuelle identitet kan opdateres, så det afspejler målgruppens aktuelle behov, nutidigt sprog og organisationens værdier.
Hospitalet ønsker at forbedre intern kommunikation til kliniske medarbejdere med fokus på relevans, enkelhed og mindre forstyrrelse gennem mere målrettet og behovsbaseret informationsdeling.
Sengeafsnittene ønsker at forbedre patientinddragelsen under stuegang. Projektet ønsker at undersøge, hvordan dialog, roller og kommunikation påvirker patienternes oplevelse af inddragelse med henblik på at styrke praksis.
Projektet skal udvikle en hjemmeside for Rigshospitalets senfølgeklinik, målrettet både sundhedsprofessionelle og familier/børn/unge, med fokus på nationale guidelines, personlige fortællinger og interaktive elementer. De studerende bidrager med forslag til struktur, indhold, design og digitale funktioner.
Udfordringen handler om at optimere brugen af chatfunktionen “Sikker Chat” på hospitalet, så klinikere kan kommunikere effektivt uden unødige forstyrrelser. Formålet er at afklare, hvor, hvornår og for hvem chatten skaber mest værdi, både internt på afdelinger og på tværs af faggrupper.
Under Covid-19 kom der næsten dagligt udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen omkring regler / retningslinjer som skulle følges. Ændringerne var nogen gange en 180 graders vending i forhold til de gældende regler / retningslinjer.