“Det er givende at få nogle andre øjne på ens praksis”
På Sundholmen på Amager ligger en sygeplejeklinik for hjemløse og socialt udsatte borgere. Klinikken er en åben ’walk-in’-klinik, hvor borgerne kan komme uden tidsbestilling og få behandling. I juni 2025 åbnede klinikken igen efter en nyrenovering. I den forbindelse indgik klinikken et samarbejde med bachelorstuderende fra Bæredygtigt Design ved Aalborg Universitet i København for at undersøge, hvordan de fysiske rammer bedst kan understøtte både borgere og medarbejdere i hverdagen, uden at funktionerne kommer i konflikt med hinanden.
Af Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen, CHI
dato 24.02.2026
Fra venstre: Sara Huafen Himmelstrup Wiese, Nefer Idunn Jørgensen, Nina Stagstrup & Bertram Falk
Sygeplejeklinikken Sundholmen er en åben ’walk-in’ klinik for hjemløse og socialt udsatte borgere. Her kan borgerne komme uden tidsbestilling og få behandling. Klinikken blev nyrenoveret i juni 2025, og i den forbindelse indgik sygeplejerskerne et samarbejde med gruppe bachelorstuderende fra Bæredygtigt Design ved Aalborg Universitet i København. Gruppen bestod af Bertram Falk, Nefer Idunn Jørgensen, Nina Stagstrup og Sara Huafen Himmelstrup Wiese.
Sammen undersøgt de studerende, borgerne og sygeplejerskerne, hvordan klinikkens fysiske rammer kan understøtte borgerne og de ansatte uden at funktionerne kommer i karambolage med hinanden. For de studerende blev samarbejdet en mulighed for at arbejde med en reel problemstilling i tæt samspil med praksis. For sygeplejerskerne blev det en anledning til at se deres hverdag med nye øjne.
”Samarbejdet har givet nye refleksioner. Det har været nyttigt for os at se vores praksis med nogle øjne udefra. Jeg tror alle mennesker, bliver lidt blind på det, som de laver, så det er altid nødvendigt at få øjne udefra til at se, om noget fungerer godt eller mindre godt.”
Kristian Kjær Rasmussen, sygeplejerske på sygeplejeklinikken Sundholm
Når studerende og praksis mødes for første gang
”Vores undervisere, Helena Kronby og Søsser Brodersen, præsenterede en række projektcases for os og vores medstuderende. Projektcasen fra Sundholmen fangede min interesse, fordi jeg måske kan gøre en forskel på en lille plan, ” fortæller Nina Stagstrup.
Sara Huafen Himmelstrup Wiese tilføjer, ”Ja, fordi det er en reel problemstilling, føler man faktisk, at man gør en forskel”.
Det var første gang at casestillerne Kristian Kjær Rasmussen, Lene Holmgren og Jannie Nielsen, sygeplejerskerne på sygeplejeklinikken Sundholm, indgik et samarbejde med studerende.
”Vi har ikke haft de store forventninger, fordi vi ikke har prøvet det før. Men vi havde håbet på at få noget ny inspiration, ” fortæller Kristian Kjær Rasmussen. ”Samarbejdet har givet nye refleksioner. Det har været nyttigt for os at se vores praksis med nogle øjne udefra. Jeg tror alle mennesker, bliver lidt blind på det, som de laver, så det er altid nødvendigt at få øjne udefra til at se, om noget fungerer godt eller mindre godt.”
Samtidigt oplevede han, at de studerende hurtigt fandt deres plads i klinikkens hverdag: ”De studerende har været med søde, og vist en stor forståelse for ikke at komme til at gå i vejen for driften.”
Brugere inddrages i designprocessen
De studerende har arbejdet med en participatorisk designtilgang, hvor både sygeplejerskerne og borgerne er blevet aktivt involveret i designprocessen bl.a. gennem designspil.
”Casestillerne har været rigtig gode til at samarbejde med alle vores designspil. Kristian har hoppet i med begge ben hver eneste gang, ” fortæller Nefer Idunn Jørgensen.
Brugerne er hard to reach populations, hvilket har været den største udfordring, men også en vigtig udfordring, fordi vi designer jo noget til dem. Vi kan ikke glemme dem – det må vi ikke, ”
Nina Stagstrup, studerende ved Aalborg Universitet i København
En central del af processen var mødet med klinikkens brugere og den kompleksitet, der følger med.
”Brugerne er hard to reach populations, hvilket har været den største udfordring, men også en vigtig udfordring, fordi vi designer jo noget til dem. Vi kan ikke glemme dem – det må vi ikke, ” fortæller Nina Stagstrup.
Bertram Falk uddyber: ”Det har været virkelig spændende at arbejde med brugerne, fordi der er mange forskellige typer mennesker. Det har været et lærerigt at møde den kompleksitet”
At turde prøve det, man ikke troede vil virke
Et af designspillene, de studerende udviklede, var et associationsspil, som skulle gøre det lettere at skabe dialog med brugerne af klinikken
”Først havde vi lavet associationsspillet med små tegninger og billeder, men vi valgte at fjerne det senere i processen. Tidligt i procesforløbet havde vi fraskrevet brugen af tekst i designspil med brugerne, fordi vi tænkte det ikke vil fungere godt nok, men vi endte med at prøve det alligevel. Det fungerede virkelig godt – faktisk bedre end billederne,” fortæller Nefer Idunn Jørgensen.
Sara Huafen Himmelstrup Wiese tilføjer: ”Det var en vigtig læring, at vi ikke skal fraskrive os ideer, fordi vi tænkte, at det måske ikke vil fungere. Du er nødt til at prøve en masse forskellige ting. Måske virker det – og ellers er det også en vigtig læring.”
For sygeplejerskerne var netop den nysgerrige tilgang, som de studerende har, noget at det, der gjorde samarbejdet værdifuldt.
”De studerende har haft en meget nysgerrig tilgang til borgerne, hvor de har undersøgt, hvad der skaber tryghed og utryghed,” fortæller Kristian Kjær Rasmussen. ”Mange af vores brugere af klinikken er jo i forvejen utrygge ved sundhedsvæsnet, så det syntes jeg, har været super relevant at få med fra projektsamarbejdet. Vi som sygeplejersker bliver ofte meget opmærksomme på, hvad borgerne fejler, og hvilken behandling, som vi kan give dem.”
Associationsspil med billeder, spillet sammen med brugerne og sygeplejerskerne på klinikken. Det udforskede klinikkens vigtigste og mest hyppige associationer.
Små indgreb med stor betydning
Ét af de konkrete indretningsforslag, som de studerende kom med, handlede om at skabe mere privatliv i forbindelse med behandling. Gennem dialog og designspil blev det tydeligt, at privatliv har en stor betydning for borgerne. Derfor blev en skillevæg udviklet som rumdeler og testet som prototype.
”Brugerne har det med at være skeptiske. En af sygeplejerskerne har fortalt os, at der kom en bruger ind, som så vores prototype af skillevæggen. Hans reaktion på prototypen var: ’Hvad fanden er det? Hvad er det her for noget? Hvorfor står den her?’ Formålet med prototypen var at test funktionen, så vi havde ikke lagt energi i det æstetiske,” fortæller Nina Stagstrup.
”Brugeren blev ført ind bag skillevæggen og fik behandling. Bagefter fortalte han, at det var en fin væg og det var rart, at man ikke blev set på, imens man fik behandling – men han syntes stadig, at den godt nok var grim,” siger hun med et smil.
Sundholmen med illustrationer af løsningsforslagene tegnet af de studerende.
Sundholmen med illustrationer af løsningsforslagene tegnet af de studerende.
For sygeplejerskerne var det vigtigt, at løsningerne var realistiske og kunne bruges i praksis.
”De forslag, som de studerende kom med, giver rigtig god mening. De har også tænkt ind i, at det er en nyrenoveret klinik, så vi ikke skal lave det hele fuldstændig om. Det er løsninger, som relativt nemt kan implementeres, ” fortæller Kristian Kjær Rasmussen.
Et samarbejde, der gør indtryk
For de studerende har samarbejdet haft en stor betydning.
”Jeg synes, at samarbejdet med Sundholmen har hjulpet mig med at få nedbrudt nogle stigmaer, som man har fået at vide om, hvordan hjemløse og socialt udsatte er, og hvordan samfundet måske har portrætteret dem. Men man kan virkelig ikke putte dem i en kasse. Der er så mange forskellige typer mennesker der, ” fortæller Sara Huafen Himmelstrup Wiese.
For klinikken har samarbejdet givet anledning til refleksioner.
”Det er givende, at få nogle andre øjne på ens praksis. Der er kun noget at vinde – der er ikke noget at tabe,” siger Kristian Kjær Rasmussen.
