“De studerende kom på en løsning, vi ikke selv havde set”

Coronakrisens isolation har givet mentale udfordringer for de fleste af os. Forestil dig så, at du bor på et ældrecenter og har været vant til at få familiebesøg hver dag. På Peder Lykke Centret i København har præcis den situation betydet stor ensomhed. Udfordringen blev en projektcase hos Copenhagen Health Innovation, og det kom der et spændende samarbejde – og en overraskende løsning – ud af.

Hvornår har du sidst krammet med dine veninder? Hvornår har du siddet sammen med en stor flok familiemedlemmer og nydt et godt måltid mad? Måske tilhører du ligefrem dem, der i lang tid kun har set kollegerne på Skype?

Coronakrisen har været hård nok for os, der stadig bor i eget hjem, har et arbejde og ikke mindst bruger vores fritid på et hav af aktiviteter.

Men få har båret krisens ensomhed så meget som de ældre på landets plejecentre – og her har mange af beboerne på Peder Lykke Centret i København været særligt hårdt ramt.

Derfor igangsatte stedet en projektcase under Copenhagen Health Innovation. Formålet var at komme på nye, iderige løsninger til at lette beboernes ensomhed – med det meget konkrete benspænd, at en eventuel løsning ikke måtte koste noget på budgettet.

Kulturelle traditioner gør ensomheden større

Peder Lykke Centret er hjem for ældre borgere med hele 29 forskellige nationaliteter – mange af dem med meget stærke traditioner for tætte familierelationer og stort set daglige besøg med mad, snak og musik.

Derfor oplevede mange beboere at deres liv fra den ene dag til den anden blev vendt på hovedet, og derfor var der brug for nytænkning der rakte ud over den indsats, personalet i forvejen gør for at mindske ensomheden blandt beboerne.

“Vi har hele tiden arbejdet med ensomhed på Peder Lykke Centret, og vi vidste allerede før coronakrisen, at særlige grupper er mere udsatte. Og ensomhed er et kæmpe sundhedsproblem, fordi ensomme generelt bliver oftere syge og også bliver mere syge end andre, der fejler det samme. Derfor er det godt for vores beboere at være sammen med andre og indgå i fællesskaber – fordi det simpelthen mindsker ensomhedsfølelsen,” forklarer Anja Holland, der er uddannelsesansvarlige sygeplejerske på Peder Lykke Centret og samtidig har en master i sundhedsantropologi.

Vi får de samme ideer

Men ét er at kunne se, at der er brug for nytænkning for at løse en udfordring, noget andet er at finde tiden til det i en travl hverdag – og ikke mindst at løfte sig ud over alt det, ‘man plejer at gøre’.

“Indrømmet, vi har mange blind spots i vores daglige arbejde – vi gør det samme, og vi får som regel også de samme ideer som vores kolleger. Derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant at få en flok studerende – nogle med andre kompetencer end dem vi har på Peder Lykke Centret – til at se på vores udfordringer. Og det viste sig at være noget af en luksus,” fortæller Anja Holland.

Projektcasegruppen talte blandt andre studerende fra psykologi-, sociologi- og antropologistudierne, og det blev en lærerig proces for alle.

“Først og fremmest fik de jo det ‘benspænd’, at en eventuel løsning ikke måtte koste noget – hverken konkret i kroner og ører eller i mandetimer – og jeg var spændt på, om de ville få omsat deres teoretiske viden til noget praksisnært, noget vi kunne bruge. Samtidig var der også kolleger, der havde en bekymring om, hvorvidt de studerende kunne komme udefra og forstå det grundlæggende princip i vores arbejde på Peder Lykke Centret – altså vores mangfoldighedstilgang og vores kongstanke om altid at se individer frem for kategorier af mennesker. Heldigvis gjorde de studerende fuldstændig vores bekymringer til skamme!”

Derfor kan etniske ældre blive mere ensomme

Vi ved fra flere undersøgelser (fx Sundhedsprofil, 2017), at ældre med en anden etnisk baggrund end dansk har større risiko for at opleve ensomhed og isolation samt dårligere økonomiske vilkår – men hvorfor?

Sprog
Mange ældre med en anden etnisk baggrund end dansk har begrænsede danskkundskaber eller taler kun deres modersmål. Nogle gange er det et spørgsmål, om at de aldrig har fået lært dansk, andre gange har de mistet deres danske på grund af demens eller en kognitiv sygdom. Manglende sprogkundskaber kan gøre det svært at deltage i fællesskabet.

Kultur
Nærhed til familien og hyppig kontakt med pårørende er en stor del af mange af beboernes kulturelle baggrund. Ofte besøger familiemedlemmer beboeren i længere tid, medbringer mad og spiller musik, der minder om oprindelseslandet – og fungerer på den måde som en forbindelse til livet udenfor.

Højtider
Som for andre ensomme mennesker bliver ensomheden ekstra tydelig ved højtider – og ældre med en anden etnisk baggrund end dansk oplever ensomheden stærkere, fordi ikke nødvendigvis er omgivet af andre ældre, der fejrer samme højtider.

Vi blev klogere på os selv

“Gruppen stillede fede spørgsmål, som jeg og mine kolleger ikke havde troet ville være relevante. Hvor vi så ensomhed som en bred udfordring, var gruppen gode til at afgrænse – så hvor vi går bredere til værks, gik de dybere og fokuserede mere skarpt på de enkelte grupper,” fortæller Anja Holland.

Desuden havde samarbejdet også den afledte effekt, at personalet på Peder Lykke Centret pludselig kom til at se med andre øjne på sig selv:

“Deres nysgerrighed gjorde, at vi selv blev nysgerrige på, hvordan vi arbejder, og hvad vi gør. Vi arbejder generelt meget med kulturen på vores arbejdspladser – ikke mindst på grund af nogle af de meget omtalte mediesager. Og det her med at få nogle ind udefra er noget, der rykker på vores interne kulturforståelse – det giver en forstyrrelser, der giver rum til at stille spørgsmål til det, vi betragter som selvfølgeligheder. Det er sundt og superlærerligt,” mener Anja Holland.

Iderig løsning med forankring

De studerende satte sig grundigt ind i både arbejdspladsen, problematikkerne og de værdier, der danner ramme om arbejdet på Peder Lykke Centret. Og hele projektet mundede også ud i en løsning, som ældrecentret er i færd med at føre ud i livet – så snart coronakrisen giver mulighed for det.

“Løsningen er ikke kun en hurtig løsning – de studerende havde i den grad tænkt over forankringen i vores organisation, noget der er virkelig vigtigt, men som i den grad kræver, at man har sat sig ind i arbejdspladsen.”

“De studerende koblede vores behov med deres viden om, at der er studerende på Københavns Professionshøjskole, der savner at kunne øve deres kundskaber i virkeligheden. På den måde får vi mulighed for at involvere frivillige i arbejdet med at mindske ensomhedsfølelsen hos vores beboere.”

3 gode råd fra Anja Holland

Hvis I som organisation har en udfordring, I gerne vil have en gruppe studerende til at arbejde med, er det en god ide at huske på disse tre ting, siger Anja Holland fra Peder Lykke Centret.

Find lysten

Som udgangspunkt skal I have lyst til og turde åbne jer for de studerende – ellers kommer der ikke noget godt ud af samarbejdet. Jo mere de studerende ved, desto bedre løsninger kan de levere – så vær klar på at ‘lukke skeletterne ud af skabet’.

Sæt en ramme

Det er en god ide, at I i organisationen bliver enige om et fokus først. Nedsæt en gruppe der definerer en ramme eller en overordnet problemstilling for arbejdet. Det vigtige er, at de fortæller de studerende, at ‘I gerne vil ses på inden for en denne ramme’.

Parker jer selv

Lad være med at lægge jer fast på en løsning. Da jeg stillede vores case, havde jeg selv en ide i hovedet – men de studerende gik en anden vej, end jeg havde forventet. Og de kom faktisk med en ide, jeg ikke selv havde fundet. Så I må parkere jer selv – det er jo der, I ‘får noget for pengene’.