• Sådan foregår et offentlig udbud

    En stor del af de medicinske produkter, vi bruger i den danske sundhedssektor, bliver indkøbt gennem et udbud. Derfor gennemgår vi her processen i et offentligt udbud.

  • Sådan foregår et offentlig udbud

    En stor del af de medicinske produkter, vi bruger i den danske sundhedssektor, bliver indkøbt gennem et udbud. Derfor gennemgår vi her processen i et offentligt udbud.

Af Marianne Rosager, Rådgiver i medtech v. Rosager Consulting

I Danmark er en stor del af de medicinske produkter, som bliver brugt i sundhedssektoren, indkøbt gennem et offentligt udbud, og det er derfor vigtig, at I som udviklere og/eller producenter kender reglerne og procedurerne for sådan et udbud.

Ved et offentligt udbud inviterer kunden en række leverandører til at afgive et tilbud på fx en leverance eller serviceydelse. Tilbuddet skal opfylde en kravspecifikation, skal være afleveret inden en fastsat frist og er bindende.

Hvornår skal indkøbet i EU-udbud?

Det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser skal i et EU-udbud, hvis investeringerne overstiger et vist beløb. I kan tjekke beløbsstørrelserne på Udbudsportalen (menupunkt: tærskelværdier).

Sådan vinder I et udbud

Vinderen af udbuddet skal enten være den, der tilbyder den laveste pris, eller den, der her afgivet det mest fordelagtige bud. Ved sidstnævnte kriterium bliver der taget højde for andre parametre end økonomi – det kan fx være erfaring med lignende opgaver, leveringstid, afledte omkostninger, rentabilitet og/eller miljømæssige forhold.

To typer af udbud

  • Ved den ene form for udbud bliver der indhentet tilbud via en såkaldt ‘ubestemt kreds’ – her kan alle leverandører byde ind.
  • I det andet setup bliver der indhentet tilbud, fra leverandører, som opdragsgiveren har udvalgt. Forud for udvælgelsen har der ofte været en såkaldt prækvalifikation.

Her finder I udbud på medicinske produkter 

Hold øje med disse kanaler, hvis I vil deltage i et udbud på medicinske produkter:

  • EU-udbud er tilgængelige på EU’s website TED. Her kan interesserede virksomheder oprette en profil og søge efter udbud inden for deres felt.
  • Nationale udbud er tilgængelige på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens website Udbud. Her kan I også se EU-udbud, men de er forsinkede i forhold til EU’s eget site. I kan tegne abonnement og oprette en profil, så I bliver informeret om udbud, der kan være interessante for jer.