Er fremtidens sundhedsprofessionelle retoriker, ingeniør eller designer?
Patienter, der har researchet på forhånd, ny teknologi og multisygdomme er bare noget af det, der allerede nu forandrer sundhedssektoren – og dermed kravene til de ansatte. Derfor er Copenhagen Health Innovations arbejde med at lære de studerende at tænke innovation og tværfaglighed ind i hverdagen nødvendig, forklarer Charlotte Hess, der er enhedschef i center for HR og uddannelse under Region Hovedstaden
Af Kristine Høeg
De dage, hvor patienterne sad andægtigt og lyttede til lægen, der ordinerede en behandling uden at involvere patienten, er allerede nu en fjern fortid. I dag kommer der oftest meget velinformerede borgere ind i konsultationen – de har researchet symptomer, har måske deltaget i erfaringsudveksling i en international facebookgruppe eller har fået anbefalet en særlig behandling af andre med samme sygdom.
Derfor forventer de at blive involveret i beslutningerne om deres behandling – og de forventer, at lægen forklarer, hvorfor hun anbefaler, som hun gør. Det er noget af det, der betyder, at kravene til de ansatte i sundhedssektoren nu er helt anderledes end for bare 10-15 år siden. I det hele taget vil den øgede inddragelse af patienter i behandlingsforløb kun blive mere udbredt – og det skal vi i sektoren tage højde for, når vi uddanner fremtidens sundhedsprofessionelle, forklarer Charlotte Hess.
Skærpe sansen for innovation
Charlotte Hess er enhedschef for Region Hovedstadens center for HR og uddannelse, der blandt andet har Copenhagen Health Innovation under sin paraply. Og Copenhagen Health Innovation har netop til formål at give studerende de nogle af de kompetencer, som fremtiden kalder på, og samtidig skærpe sansen for innovation i hele sundhedssektoren, så vi kan få udviklet langvarige løsninger, der højner kvaliteten i sundheden. Det sker gennem uddannelsessamarbejder om konkrete udfordringer i regionens praksisser.
“Vi må benytte nye læringsformer i den kliniske praktik, så de studerende kan det, de skal kunne, når de er færdiguddannede. Det at arbejde casebaseret er genialt, fordi de her får mulighed for skærpe deres innovative kompetencer og opgaveløsninger, og samtidig bliver sundhedssektoren præsenteret for andre fagperspektiver på deres udfordringer,” vurderer Charlotte Hess.
Charlotte Hess er enhedschef i Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden
Patientinddragelse og ulighed i sundhed
“Det er blandt andet i forhold til patientinvolveringen, jeg ser et skifte i sundhedsvæsenet – og det er et område, hvor det kan være svært at følge med udviklingen. Det at involvere patienten i beslutningerne for behandlingsforløbet kan nemlig betyde, at man som sundhedsprofessionel må acceptere, at den rette løsning ikke altid er den, der vil være førstevalget set ud fra en faglig betragtning,” siger Charlotte Hess.
Samtidig fører den udvidede patientinvolvering en anden problematik med sig – nemlig spørgsmålet om, hvorvidt alle har lige adgang til sundhed, et andet fokusområde inden for sundhedsområdet i de kommende år:
“Det at involvere patienten i beslutningerne for behandlingsforløbet kan nemlig betyde, at man som sundhedsprofessionel må acceptere, at den rette løsning ikke altid er den, der vil være førstevalget set ud fra en faglig betragtning”
Charlotte Hess, Enhedschef i Center for HR og Uddannelse
“Ja, vi vil jo gerne reducere den ulighed, der har været og stadig er inden for sundhed, men jo mere vi involverer patienterne, desto mere skal vi være opmærksomme på risikoen for ulighed. Alle os, der kan finde ud af at stille krav, researche online og læse op på behandlingsmetoder skal nok få det, vi skal have. Men hvad med dem, der ikke kan det – eller ikke har pårørende der kan? Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at der midt i al sundhedsfagligheden også altid er fokus på patientens behov.”
Samarbejde med helt nye faggrupper
En ny måde at arbejde med patienter på kalder også på en ny form for samarbejde inden for sundhedssektoren:
“Der har traditionelt ser været en meget klar faglig specialisering, der har været en fantastisk gevinst for borgerne i form af behandlinger af meget høj kvalitet. Men i behandlingen af de multisygdomme, vi ser flere af, er den vigtigste kompetence, at personaler er i stand til at kunne udrede og finde løsninger sammen med andre faggrupper og i samarbejde med patienten,”
forklarer Charlotte Hess, og nævner samarbejder med fx folk fra DTU eller folk med en baggrund i design, kunst, kultur, retorik og sprog som noget, der kan have betydning for fremtidens sundhedsydelser og løsninger og derved patienternes mulighed for at blive helbredt.
“Indrømmet, det er en stor opgave at få vendt retningen på sundhedsvæsenet, så vi er nødt til at gøre det i små bidder. Vi må løfte sammen og prøve at få greb om de store udfordringer, og her er der i høj grad brug for inspiration fra andre.”
Teknologien driver flere forandringer
Meget af det, der har kickstartet de seneste 20 års store forandringer i sundhedssektoren, har været drevet af den teknologiske udvikling. Fra internettets internationale patientgrupper og mulighed for at læse om behandlinger i andre lande til nybruddet med personlig medicin og kunstig intelligens, nye teknikker og apparatur på hospitalerne:
“Ja, teknologien driver rigtig meget udvikling inden for sundhedssektoren – der sker mange og spændende ting. Og det betyder, at de sundhedsprofessionelle skal være gearet til at kunne bruge mulighederne konstruktivt: De skal selvfølgelig kunne bruge den nye teknologi i udredning, behandling og pleje. Men de skal også forstå, hvad den nye teknologi betyder for samarbejdet med patienterne – og det kræver også et innovativt blik at kunne udfordre teknologien,” siger Charlotte Hess, der dog mistænker, at ordet ‘innovation’ alene kan virke afskrækkende.
CHI gør innovation til noget naturligt
“Hele innovationsbegrebet kan have ordet imod sig – det virker kæmpestort på forhånd og bliver ofte opfattet som nice to have, når det i virkeligheden er need to have. Vi skal se det som en metode til at understøtte den problemløsning, der allerede er i gang. Et stykke værktøj i værktøjskassen. Ellers risikerer vi, at det er noget, der bliver sorteret fra på grund af travlhed. At innovation bliver noget, vi kun gør, når vi har tid,” mener Charlotte Hess.
Hun medgiver, at der bliver løbet stærkt i sundhedssektoren, men hun mener stadig, at den innovation, som CHI’s uddannelsessamarbejder bringer med sig er vigtig:
“Innovationsbegrebet kan have ordet imod sig – det virker kæmpestort på forhånd og bliver ofte opfattet som »nice to have«, når det i virkeligheden er »need to have«”
Charlotte Hess, Enhedschef i Center for HR og Uddannelse
“Det er en investering i de medarbejdere, der skal ud i sundhedsvæsenet om fem år – for dem er de innovative kompetencer blevet masseret ind fra tidlig færd, og det gør, at den innovative tænkning er indlejret som noget naturligt i dem, så de hele tiden har blik på, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre.”
