Vurdering og kategorisering af digitalt understøttet hjemmebehandling
Ramme
Omlægningen til mere digital adgang til sundhedsvæsenet er en nødvendighed. I 2030 vil der være omkring 700.000 danskere over 75 år, hvilket er en stigning på knap 30 pct. sammenlignet med i dag. Mange borgere vil således leve længere med sygdomme, som blandt andet kræver løbende kontakt til sundhedsvæsenet. Der er derfor store fordele i at omstille behandling, monitorering, konsultationer og pleje, så disse oftere foregår i hjemmet.
Digitale løsninger sætter hospitalerne i stand til at forebygge, diagnosticere og behandle flere, hurtigere og bedre, og teknologien øger kvaliteten for den enkelte patient, der kan modtage en målrettet og præcis behandling. Regionens hospitaler arbejder allerede med forskellige former for behandling i hjemmet inden for en lang række specialer, fx graviditetsområdet, lungesygdomme, hjertesygdomme, infektionssygdomme, neurologiske sygdomme, kræft, psykiatri og palliationsområdet.
En del understøttes digitalt med tværgående løsninger fx i MinSP, men mange af indsatserne har karakter af enkeltstående projekter med relativt lavt patientvolumen. Enkelte indsatser har nationalt fokus som fx hjemmemonitorering af patienter med KOL eller hjertesvigt og understøttelse af sårbehandling. Flere af disse indsatser er også forankret tværsektorielt, fx hjertesvigt og KOL.
Fakta
I juni 2021 godkendte Regionsrådet visionsoplægget Alle skal med – Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Oplægget fastlægger blandt andet følgende strategiske retning:
”Region Hovedstaden vil arbejde for, at behandling i større grad planlægges med udgangspunkt i den enkelte patients – borgers behov, ønske og
livssituation. Ny teknologi og digitale løsninger skal hjælpe med at give et sundhedstilbud, der er mest muligt tilpasset borgernes liv og mindst muligt indgribende”.
Det politiske ønske for omstillingen kom ligeledes til udtryk i budgetaftalen for 2023:
”Inspireret af blandt andet Digital Ø Bornholm er det vores ambition, at patienterne også i resten af Region Hovedstaden skal have øget digital adgang til sundhedsvæsenet, og hospitalerne skal medvirke til at føre denne ambition ud i livet.”
Retten til digital adgang til sundhedsvæsenet indgår desuden som et tema i sundhedsreformen Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen.
Opgaven for det enkelte hospital lyder på:
| Videre arbejde med omstillingen mod mere behandling i hjemmet ved brug af digitale løsninger. Center for Sundhed og Center for IT og Medicoteknologi foreslår, at der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter på ledelsesniveau fra alle regionens hospitaler, Center for IT og Medicoteknologi og Center for Sundhed.
Formålet med denne gruppe er at analysere, koordinere ogunderstøtte arbejdet. Uanset at udgangspunktet er, at hospitalerne kan arbejde med forskellige initiativer og i forskelligt tempo, så er der en fællesstrategi og ønske om at skabe synergi og samarbejde de steder, hvor det giver mening. Koordinationsgruppen skal derfor: Forelægge HD et forslag til målsætninger for indsatsen inden udgangen af første halvår 2023.Målsætningerne skal beskrive regionens ambitionsniveau på området, herunder eksempelvis hvor stor en andel konsultationer oghjemmebehandlingsforløb, der forventes at finde sted i patientens hjem for henholdsvis 2023, 2024 og 2025. Målsætningerne kobles til destrategiske indsatser under DSØ(Digital Sundhed Øst) og SP(Sundhedsplatformen) Målsætningerne kan med fordel tage afsæt i en samlet baseline fra eksisterende data om virtuelle konsultationer og hjemmebehandlingsinitiativer. Målsætningerne skal samtidig bruges til at redegøre over for Regionsrådet, hvordan der arbejdes med ambitionen, som indgår i Budgetaftalen for 2023. Der vil således være en forventning om, at målsætningerne er ambitiøse, men realiserbare. Afdække og foreslå konkrete initiativer inden for sporene, 1) Kulturforandring og uddannelse, 2) Ledelsesunderstøttelse og 3) Digitalunderstøttelse, som skal føre til, at hospitalerne skaber fremdrift i omstillingen mod mere behandling hjemme, bl.a. med fokus på aflastning afhospitalerne.Understøtte, følge og inddrage erfaringer fra de strategiske indsatser under DSØ og SP samt sikre koordinering i forhold til forberedelse af beslutninger i DSØ. Foreslå hvordan Center for Sundhed, Center for IT og Medicoteknologi og evt. andre centre bedst kan understøtte hospitalernes arbejde med omstillingen.Sikre involvering af de sundhedsfaglige miljøer i regionen eksempelvis via de sundhedsfaglige råd med en overordnet forankring i Sundhedsfagligt direktørforum.Løbende synliggøre koordinationsgruppens arbejde over for HD. |
(Resterende af notatet kan tilgås ved opstart af samarbejdet.)
Behandling hjemme er og skal være meningsfyldt
Når behandling i højere grad skal ske uden for hospitalsmatriklerne, kræver det en stor omstilling af arbejdsgange og rutiner på hospitalerne, ligesom både patienter, deres pårørende og personalet skal vænne sig til, at behandling ikke længere kun kan foregå på hospitalet.
En nylig undersøgelse af hjemmemonitorering blandt hjertesvigtspatienter viser eksempelvis, at patienterne ser det som et godt og tryghedsskabende supplement til deres behandling, mens klinikerne er mere skeptiske over for brugen af hjemmemonitorering. De savner klare faglige mål for indsatsen og er bekymrede for håndteringen af de nye arbejdsopgaver og det øgede ressourceforbrug, som de forventer, at brugen af hjemmemonitorering vil medføre.
Det er således vigtigt, at de indsatser, som hospitalerne finder relevante at arbejde videre med, opleves som meningsfulde blandt klinikerne, og at der er klar og meningsskabende kommunikation om formålet.
Problem:
Hvordan kan en afdækning af igangværende indsatser på Bispebjerg indsamles – og hvordan kan en kategorisering / evaluering sættes op, så initiativerne ”vurderes” efter ønskerne til fremtidens digitalt understøttede hjemmebehandling, herunder fokus på evt. barrierer på området?
Partnere
Bispebjerg Hospital
Fakta
Omlægningen til mere digital adgang til sundhedsvæsenet er en nødvendighed. I 2030 vil der være omkring 700.000 danskere over 75 år, hvilket er en stigning på knap 30 pct. sammenlignet med i dag. Mange borgere vil således leve længere med sygdomme, som blandt andet kræver løbende kontakt til sundhedsvæsenet. Der er derfor store fordele i at omstille behandling, monitorering, konsultationer og pleje, så disse oftere foregår i hjemmet.
Output
Hvordan kan en afdækning af igangværende indsatser på Bispebjerg indsamles – og hvordan kan en kategorisering / evaluering sættes op, så initiativerne ”vurderes” efter ønskerne til fremtidens digitalt understøttede hjemmebehandling, herunder fokus på evt. barrierer på området?
