Nye træningsformer til akuttræning på fødegangen
Graviditet, fødsel og barsel er et område, der kræver nem adgang til akut træning af kliniske kompetencer forud for fx en forventet kompliceret fødsel. Det kan være en fødsel, hvor barnet har numsen nedad, der kræver umiddelbar træning af specifikke håndgreb, afklaring af roller i fødselsteamet, procedurer osv. Træningen foregår i dag i et lokale (indrettet til formålet) direkte på fødegangen, ofte når den fødende allerede er i afdelingen. Træningslokalet er indrettet med fantomer (dukker man kan træne på), plancher mv.
Ultimo 2026 flytter Nordsjællands Hospital i nye omgivelser. I Nyt Hospital Nordsjælland er der færre rum/mindre areal til klinisk træning forud for fx en vanskelig procedure, så udfordringen er, at der bliver dårligere mulighed for akuttræning i sin nuværende form, der potentielt kan true patienternes sikkerhed. Vi leder derfor efter et ”mobilt træningsmøbel”, der kun kræver sparsom fysisk plads.
Udfordringen er størst i de akutte situationer, der kræver her og nu træning. Men også planlagt træning på mindre plads kalder på nye læringsformer, hvor træning bliver en integreret del af opgaveløsningen hos patienterne.
Hvorfor er det vigtigt at få kigget på?
Klinisk træning har traditionelt været meget pladskrævende med udstyr, der fylder. Vi har brug for at indtænke nye fleksible læringsformer på mindre plads, tæt på patienterne, hvor der fortsat indtænkes flere læringsbehov fx træning af håndgreb (taktilt), se film (visuelt), fordele teamroller osv.
Partnere
Nordsjællands Hospital
Fakta
Ultimo 2026 flytter Nordsjællands Hospital i nye omgivelser. I Nyt Hospital Nordsjælland er der færre rum/mindre areal til klinisk træning forud for fx en vanskelig procedure, så udfordringen er, at der bliver dårligere mulighed for akuttræning i sin nuværende form, der potentielt kan true patienternes sikkerhed. Vi leder derfor efter et ”mobilt træningsmøbel”, der kun kræver sparsom fysisk plads.
Output
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Prototype