Mental trivsel under studietiden/Det gode studieliv
Det er afgørende, at studerende får et godt forløb under deres studietid. Det er afgørende både for udviklingen af faglighed, viden, identitet, sociale fællesskaber og mentalt overskud. De seneste år har dog vist, at studerendes mentale trivsel er nedadgående, hvilket har mange konsekvenser: Større frafald, forfald af fællesskaber og generel mistrivsel både på studiet og i hverdagen. Med denne case ønsker vi at sætte fokus på studerendes mentale trivsel under studietiden via et debatarrangement på Folkemødet på Bornholm 15.-17. juni 2023.
Ønsket er at komme tæt på de studerendes stemmer og blive inspirerede til, hvor og hvordan vi skal fokusere nutidige og fremtidige indsatser i forbindelse med udviklingen af det gode studieliv for alle studerende. Vi har brug for konkrete idéer til hvad studerende har brug for – og hvad virker, når vi skal skabe det gode studieliv sammen, så beslutningstagere ikke kun har mulighed for at blive inspirerede men samtidig kan gå hjem og tage handling.
Trivsel i studielivet kan skabes og påvirkes af mange forskellige faktorer, det samme gør sig gældende for mistrivsel. Det betyder også, at der kan være mange forskellige steder at tage fat, når man skal arbejde med emnet. Skal vi øge den generelle trivsel for så mange som muligt? eller skal vi se i retning af specifikke udfordringer, som ensomhed, stress, præstationskultur? eller studerende med særlige udfordringer eller diagnoser? Tænk derfor i at udvælge en målgruppe – og en tilgang når I arbejder med casen.
Praktisk
Gruppen, der arbejder med denne case, skal være indstillede på at tage til Bornholm og stå for debatarrangementet under Folkemødet fra d. 15.-17. juni. Nærmere tidspunkt for arrangementet aftales. Partnerskabet står for at booke og betale for transport og overnatning i Camp-ung-agenda.
Links til ressourcer (data, rapporter mv.)
Partnerskabet og kontaktpersoner bag casen
Københavns Universitet/Studenterhuset: Ellen-Margrethe Dahl-Gren (primær kontaktperson)
Kan hjælpe med: Viden om studerendes motivation ift frivillighed og fællesskaber, adgang til studenterfællesskaber, praktisk viden om eventplanlægning og afvikling, kontakt til videnspersoner.
Københavns Kommune/Studieby: Rune Lyngvig Jespersen
Kan hjælpe med: Viden om politiske dagsordener i forbindelse m. KKs studiebys-indsats, evt. adgang til Uddannelsesrådet.
Kontaktinfo:
Københavns Professionshøjskole/Studenterrådet: Rasmus Nørhaven Johansen
Kan hjælpe med: Adgang til forretningsudvalget v. Studenterrådet på KP + adgang til studenterforeninger og netværk
Kontaktinfo: // +45 42 34 65 05
Københavns Professionshøjskole, lektor ved Ergoterapeutuddannelsen: Stinne Fraas
Kan hjælpe med: De rette fora på KP eks. studievejledning, meget erfaring med SPS (specialpædagogisk støtte), interviewpersoner – fx semesteransvarlige på 1. semester (der er med til at etablere kulturen på et hold)
Kontaktinfo:
Region Hovedstaden/Center for HR og Uddannelse/Copenhagen Health Innovation
Kan hjælpe med: Budget og praktisk i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, evt. kontakt til Fremtidens kompetenceråd, kontakt til hackathon på KP 8. marts:
Partnere
Studenterhuset
(Københavns Universitet)
Fakta
Gruppen, der arbejder med denne case, skal være indstillede på at tage til Bornholm og stå for debatarrangementet under Folkemødet fra d. 15.-17. juni. Nærmere tidspunkt for arrangementet aftales. Partnerskabet står for at booke og betale for transport og overnatning i Camp-ung-agenda.
Output