Forebyggelse af hovedskader på personalet på operationsstuer
Personale på operationsstuer slår hovedet på lamper, skærme, mikroskoper mm. under operationer. Konsekvensen er hvert år alvorlige arbejdsskader i form af hovedpiner/ hjernerystelser med fravær herunder langtidssygefravær og méngrader. Der er et stort mørketal, da OP-personale melder om daglige hændelser, hvor de slår hovedet, uden det meldes som arbejdsskader.
Regionen har fokus på problematikken pga. sygefravær og dyre erstatningssager.
Der er tale om en international problemstilling bl.a. belyst via oplysninger fra Sedgwick.
Problemet er almindeligt kendt på operationsstuer, men der er ofte en oplevelse af, at der ikke er noget at gøre ved det. To oversygeplejersker i Rigshospitalets HovedOrtoCenter beder imidlertid om hjælp til at afbøde risici – fx. vha. af stødabsorberende hovedbeskyttelse som indføjes i den obligatoriske operationshat. De ser desuden behov for hjælp til at bryde vanetænkning, se nye muligheder og eventuelt produktudvikling. Derfor er der behov for et samarbejde mellem operationspersonale, gruppen af studerende og arbejdsmiljøkonsulenterne.
Skaderne risikerer at medfølge omlægning af operationer og sygemeldinger – enkelte tilfælde af meget lange sygemeldinger pga. hjernerystelser. Mindre skader omfatter hovedpine og sår. Derudover er der indirekte omkostninger som vikar, nedsat produktivitet, øget pres på øvrige medarbejdere. Der er forsøgt indsatser på forskellige operationsgange gn. de sidste 4 år, desværre uden god effekt. Bl.a. i form af:
Skumlister til montering på skærme
Adfærd og kommunikation på stuen omkring, hvornår man flytter på udstyr fx lamper og skærme.
Indretning og placering af operationsudstyr
Der er arbejdsskade data og indmeldinger fra personalet, som beskriver skadesituationerne tilgængelig til de studerende.
Partnere
Arbejdsmiljøteamet
Rigshospitalet
Kontakt
Anette Tørning
Arbejdsmiljøkonsulent
Fakta
Arbejdsmiljøteamet støtter klinikken ved at monitorere arbejdsskader og bistå afdelingerne med at implementere løsninger, der øger arbejdssikkerheden. De har en del data på omfanget af skader og de afledte økonomiske konsekvenser. Over de sidste 5 år, har Riget alene haft 46 hovedskader på operationsstuer, heraf har 15 ført til sygemeldinger.
Output
Overlevering af løsning kan ske i form af:
- Analyse
- Idékatalog
- Prototype
- Forretningsmodel