Dilemmaer i opioidbehandling og -nedtrapning

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter (TSC). Vi er glade for din interesse i at deltage i et projekt her hos os. Vi tilbyder en spændende mulighed for at arbejde med patienter i opioidbehandling og undersøge forskellige aspekter af deres behandlingsforløb.

Baggrund

Patienter kommer til TSC af forskellige årsager. Nogle ønsker justering, optrapning eller nedtrapning af deres opioidbehandling, andre er henvist af kommunale sagsbehandlere, som led i deres arbejdsafklaring, mens nogle kommer på grund af læger, der ikke længere ønsker at ordinere opioider. Stigma omkring behandling med opioider kan også være en faktor.

Ca. 15% af patienterne i TSC er i opioidbehandling.

Formål

Formålet med dette projekt er at undersøge og forstå forskellige aspekter af patienterne i opioidbehandling og deres møde med Tværfagligt Smertecenter. Dette inkluderer patienters oplevelser, behov og udfordringer samt behandlernes perspektiver.

Arbejdsområder

Som del af dette projekt vil I have mulighed for at:

  • Foretage interviews med både behandlere og patienter i forløb, som ønsker at deltage. Dette vil give jer indsigt i patienternes oplevelser og behov samt behandlernes perspektiver.
  • Analysere og evaluere dataene fra interviews for at opnå en dybere forståelse af patientgruppen.
  • Præsentere jeres resultater og data på et personalemøde, hvor I vil få mulighed for feedback og diskussion med medarbejderne i afdelingen.

Vi er også åbne for at hjælpe med skriveprocessen til en eventuel publikation, hvis resultaterne vurderes at have relevans og potentiale.

Forventninger

Vi forventer, at I engagerer jer fuldt ud i projektet, er åbne for samarbejde med både patienter og behandlere.

Afsluttende bemærkninger

Dette projekt giver jer en unik mulighed for at arbejde med en relevant og kompleks problemstilling inden for smertebehandling og opioidbehandling – et område som mange har synspunkter på, men hvor der foreligger kun lidt evidensmæssigt, men til gengæld præget af sundhedsmyndigheder, politikere og læger, som har synspunkter og politikker for området.

Patienternes og de pårørendes stemmer mangler. Vi ser frem til at samarbejde med jer og se jeres bidrag til at forbedre forståelsen af denne vigtige patientgruppe, således vi bedre kan forstå og hjælpe dem.

Partnere

Rigshospitalet

Tværfagligt Smertecenter, Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respiration, Neurocentret

Fakta

Det sundhedsfaglige personale/klinikerne repræsenterer den største ressource og viden i udviklings- og innovationsarbejdet, men der er hverken tid eller penge til at tage klinikerne ud af det daglige arbejde i klinikken og sende dem på kurser, programmer eller andre innovationsfremmende initiativer.

Output

Patienternes og de pårørendes stemmer mangler. Vi ser frem til at samarbejde med jer og se jeres bidrag til at forbedre forståelsen af denne vigtige patientgruppe, således vi bedre kan forstå og hjælpe dem.

Vi forventer, at I engagerer jer fuldt ud i projektet, er åbne for samarbejde med både patienter og behandlere.