Forskning er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsenet, men der er stadigvæk blinde pletter, når det gælder forskning i sygepleje og i det nære sundhedsvæsen, skriver næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Man forventer, at presset på sundhedsvæsenet fortsat vil stige, mere end der vil blive tilført midler. Det betyder fortsat stigning i spændet mellem opgaver og ressourcer. Hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten og patientsikkerheden, er der brug for nytænkning. Dette er Dansk Sygeplejeråds bud på et bæredygtigt sundhedsvæsen nu og i fremtiden.

Denne rapport indeholder 17 fortællinger om sektorovergange mellem hospital, kommune og almen praksis fra forskellige perspektiver. Disse fortællinger har Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland bedt DEFACTUM, et forsknings- og konsulenthus i Region Midtjylland, om at indhente som et bidrag til arbejdet med at udarbejde 4. generation af sundhedsaftalen.

Patienter skal opleve sammenhængende forløb i deres møde med sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. I praksis viser det sig imidlertid, at det ikke altid lykkes at skabe gode forløb på trods af, at der bliver arbejdet på at skabe gode patientforløb i mange sammenhænge.

Regeringen vil skabe et mere nært sundhedsvæsen med 21 nye sundhedsklynger. En ekspert roser initiativet, mens en anden kalder det kejserens nye klæder.

Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer i den nærmeste fremtid med flere ældre patienter og flere med kroniske sygdomme og multisygdom. Samtidig ser vi også en mere bevidst sundhedsforbruger, som stiller stadig flere krav i takt med, at mulighederne for at monitorere egen sygdom via diverse digitale services bliver flere.

Danske Patienter savner forpligtende mål for lokale samarbejder mellem kommune og region i Danske Regioners plan for sundhedsvæsenet.

I flere årtier har man diskuteret det fragmenterede sundhedsvæsen og manglen på sammenhæng i en række patientforløb, der kræver samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almene praksislæger især i forbindelse med (multisyge) kronikere og ældre medicinske patienter.

Nyt redskab til evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde øger fokus på kvaliteten af samarbejdet, skaber læring på tværs af professioner og understreger betydningen af at involvere patienter og borgere.

Ønsket om at styrke samarbejdet på tværs af faglige skel og organisatoriske opdelinger kan identificeres som en tydelig dagsorden i de velfærdsstatslige institutioner og i særdeleshed i det danske sundhedsvæsen. Her ses et styrket tværsamarbejde som en væsentlig nøgle til forbedring af kvaliteten i kernopgaven og til i højere grad at sætte borgeren i centrum for de professionelles arbejde

Sundhedsaftalen er rammen for samarbejdet om sundhed mellem kommunerne, de praktiserende læger og hospitalerne i Region Hovedstaden. Vores mål er at skabe gode fælles løsninger til gavn for de mange borgere, som i kortere eller længere tid har brug for hjælp fra kommuner, hospitaler og praktiserende læger.

Dette notat stiller skarpt på, hvordan sundhedsvæsenets ledere kan bidrage til at skabe mere sammenhæng og koordination på tværs af hospitaler og kommuner

​Denne artikel illustrerer, hvordan dårlige patientoplevelser af samarbejdet på grænsen mellem primær- og sekundærsektoren blev brugt i et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt. Artiklen er aktuel for alle, der interesserer sig for praktisk kvalitetsudvikling af shared carebegrebet.