Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

SEMINAR (online): Når virkeligheden/praksis inviterer studerende indenfor

28. oktober 2021 kl. 15:00 - 17:00

- Gratis

Fremtidens (og nutidens) arbejdspladser har brug for medarbejdere, der kan arbejde tværfagligt, innovativt og samarbejdende. Og vi vil gerne have, at nyuddannede mestrer det fra første færd. Derfor er der gennem de sidste 10 år blevet udviklet en masse koncepter, der skal klæde de studerende på: Hackathons, case challenges, case competitions, sprints, inno-events, studieprojekter etc.

I samme åndedræt bliver det også mere og mere almindeligt, at organisationer og virksomheder inviterer studerende til at arbejde med problemstillinger og udvikle løsninger til den praksis, som de bøvler med i hverdagen. Men hvilket læringsrum inviterer vi egentligt de studerende ind i? Og hvilken værdi og viden skaber disse tilgange for både organisationer og studerende?

Københavns Kommune, Aalborg Universitet og Region Hovedstaden v. Copenhagen Health Innovation etablerede i foråret 2021 en erfagruppe, der har drøftet mulighederne og udfordringerne ved disse samarbejder, og vi vil hermed gerne invitere alle interesserede til et online-arrangement torsdag d. 28. oktober fra 15.00-17.00, hvor vi vil fokusere på den værdi, der bliver skabt i samarbejdet mellem studerende og praksis. Programmet bliver en blanding af oplæg, spørgsmål og drøftelse mellem deltagerne. Og måske etableringen af et større netværk på tværs af landet?

Programmet

Tidspunkt Aktivitet
15.00-15.10 Velkomst og rammesætning v. arbejdsgruppen
15.10-15.30 Oplæg v. AAU, UCPBL: I september 2021 lancerede UCPBL-centret på Aalborg Universitet et nyt projekt kaldet ”Inter PBL” med fokus på tværfaglige metoder inden for ingeniøruddannelserne. Med udgangspunkt i vores foreløbige arbejde, vil vi udvikle nye tilgange og metoder til tværfagligt teamarbejde og projektledelse. I dette oplæg vil vi præsentere vores foreløbige arbejde med forskellige tilgange til tværfagligt arbejde med inddragelse af cases som Grundfoss/AAU Hackathon, AAU Megaprojects og AAU LeadENG-projekter.
15.30-15.40 Spørgsmål fra deltagere
15.40-15.45 Pause
15.45-16.05 Oplæg v. CORO, Co-lab Roskilde: Siden 2017 har det medlemsdrevne innovationslaboratorie faciliteret flere end 100 udviklingsprojekter på tværs af virksomheder, offentlige organisationer og vidensinstitutioner. Innovationskonsulent Anna Emilsdóttir præsenterer erfaringer med at involvere tusindvis af elever og studerende fra vidt forskellige uddannelsesretninger og -niveauer i løsningen af udfordringer og udnyttelsen af muligheder for store og små organisationer. Oplægget vil både have fokus på de konkrete samarbejdsprojekter såvel som arbejdet med Forum for vidensamarbejde, der inkluderer aktører fra grundskolen og op til de lange videregående uddannelser, og har til formål at systematisere og koordinere indsatser, der giver gensidig værdi for virksomhederne og deres potentielle medarbejdere.
16.05-16.15 Spørgsmål fra deltagere
16.15-17.00 Drøftelse af udfordringer, barrierer, mulige samarbejder/interessefelter/fremtidige initiativer

Deltager

Billetter er ikke tilgængelige, da denne begivenhed er overskredet.

Detaljer

Dato:
28. oktober 2021
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
Gratis