Tryg og klar til operationsdagen – nyt præ-operationsmateriale
Udfordring
Som led i to optimerede patientforløb (EVAR og CAROTIS) skal patienterne fremover møde direkte ind på operationsdagen – ikke aftenen før som tidligere. Denne ændring respekterer patienternes tid og reducerer samtidig ressourceforbrug og arbejdspres på sengeafsnittet.
Men omlægningen skaber også bekymringer blandt plejepersonalet. De frygter, at patienter ankommer dårligt forberedte – fx uden at have fastet korrekt, taget eller pauseret den rette medicin eller fulgt hygiejne – og raseringsretningslinjer, hvilket kan skabe tidspres og i værste fald føre til udsættelse af operationen.
Derfor er der opstået et behov for at udvikle relevant, tilgængeligt og letforståeligt præ-operationsmateriale, der sikrer, at patienterne møder velforberedte.
Hvordan kan vi sikre, at materialet er letforståeligt og hjælper patienterne med at føle sig trygge og velinformerede når de møder på selve operationsdagen? – fx via animation, video, app, brochure/hæfte eller andet.
Baggrund
Casen er opstået som led i en strategisk indsats med at optimere to patientforløb og samtidig respektere patienternes tid og præferencer.
Opsummering
Hvordan sikrer vi, at patienter til EVAR og CAROTIS møder velforberedte, når de fremover møder direkte på operationsdagen? Ændringen respekterer patientens tid, men vækker bekymring for, om faste, medicin og hygiejne er fulgt korrekt. Derfor er der behov for klart og letforståeligt præ-operationsmateriale, der styrker patientens tryghed og understøtter kvalitet i de optimerede forløb.
Partnere
Rigshospitalet
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- Stille op til præsentation af udfordring på kursus
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen? (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Deltagelse i workshop med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
- Idékatalog
- Prototype
- Videomateriale