Træningsgang og hjertesti
Vi er i november sidste år flyttet til den nye del på Hvidovre hospital. Det er nyt og flot, og vi fået store enestuer, men vores afsnit er også blevet meget stor arealmæssigt. Dette gør, at patienterne ikke ser de tilbud om aktivitet der også er på afsnittet f.eks. fælles opholdsrum og træningsområde med hjertesti. Hjertestien er en gangrute rundt på afdelingen på i alt 250 meter, der starter på træningsgangen. Ruten er markeret med grønne hjerter og distance.
Det er vigtigt, at patienterne holdes aktive og ikke bliver for immobile under deres indlæggelse. Derfor vil vi gerne tilbyde dem adspredelse og mulighed for træning. Vi har et område som vi har inddraget til aktivitet og træning. Dette er en lang bred gang hvor vi har opsat diverse træningsstationer (elastikker, stepbænke, motionscykler og VR-briller) Gangen er også gennemgang for patienttransport i senge og indgang fra elevator når ambulancerne kommer med patienter på en båre. Der skal derfor være fri ruten ned gennem træningsarealet.
Udfordringen er derfor 2 ting.
- Gøre selve træningsområdet indbydende og imødekommende, samtidig med at her er plads til gennem-gang af patienttransport.
- Synliggørelse og nudging til at patienterne, så de ved at vi har aktivitetstilbud til dem og de kan finde frem til det.
Baggrund
Vi har sammen med vores ergo- og fysioterapeuterne forsøgt at få optimeret vores tilbud om træning til patienterne. Dette har vi forsøgt på vores gamle afdeling hvor vi havde udfordringer med for lidt plads, nu har vi plads men er igen udfordret på indretningen i form af afstand og nye krav. Træningstilbud til patienterne er en tværfaglig indsats som både læger, terapeuter og plejepersonale bakker op om.
Samarbejde i projektet
Vi tilbyder hvad der er muligt for at optimere og bistå projektet på bedste vis. Vi kan selvfølgelig være begrænset af forbruget af tid til projektet.
Vi tager imod de output de studerende finder bedst egnet til at vi kan få indsigt og komme tættere på et mål.
I kan evt. besøge vores Instagramprofil: Hjertemedicinsk_AHH. Her ligger der billeder og lille filmsekvens af vores træningsgang.
Partnere
Afsnit A22, Hvidovre Hospital, Afd. for Hjertesygdomme
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- Stille op til præsentation af udfordring på kursus
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Deltagelse i workshop med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
Output
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Behovskatalog
- Forretningsmodel
- Andet

