Optimering af vare, depot, håndtering og bestilling

Casestiller har en konkret projektcase, der ønskes samarbejde om

Baggrund

På mikrobiologisk Afdeling Hvidovre hospital modtager vi dagligt varer til vores produktion af svar til patienter på hospitalet og i primær sektoren.

Vi har mange forskellige varenummer da vi rummer både en bakteriologisk sektion og en molekylærbiologisk sektion.

Vi bruger hver dag/uge tid og ressourcer på varebestilling, udpakning, organisering i depot, optælling af varer, kontrol af udløbsdatoer og lotnumre.

Vi ønsker hjælp til en optimeret arbejdsgang, hvor det ikke er personafhængigt, om der sker fejl i bestilling/udpakning osv.

Vi har i dag mange forskellige små depot rum. Vi bruger systemet LabLog til lagebeholdning – men til trods for denne platform oplever vi tit at vare ikke bliver scannet ud i systemet, når det bliver fjernet fra depotet.

Der kan også være et potentiale i måden hvorpå vi i dag bestiller varer.
Nogle varer bestilles ad-hoc, når vi er ved at løbe tør (eller er løbet tør), og nogle varer bestilles på uge/måneds/kvartal basis. Nogle bliver bestilt direkte via besked fra LabLog når defektpunkt er nået (minimumsbeholdning), andre via manuelle excelark som en medarbejder taster og bestiller.
Nogle varer har kortere udløbsdato og nogle længere. Det kan være en udfordring at bruge de ældste først.

Vi ønsker friske øjne på mulighederne for at optimere og strømline vores bestillinger og depot indretninger, samt mindskning af manuelle bestillinger.

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale
  • Vi står gerne til interviews ved behov for yderligere information om casen.

Output

  • Rapport
  • Mundtlig præsentation
  • Idékatalog
  • Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
  • Prototype
  • Videomateriale