Optimering af opbevaring i varemodtagelse og lager
Udfordring
Afdelingen for Klinisk Mikrobiologi, der er et laboratoriespeciale, har til huse i en gammel bygning – den sidste tilbageværende af det gamle Rigshospitalet fra 1910.
Datidens indretning af hospitalet og den moderne laboratoriedrift anno 2025 udfordre til tider hinanden.
Pladsen er trang i og omkring vores varemodtagelse (egen afdeling) og tilhørende lager der er beliggende i afdelingens kælderetage.
Vi får dagligt mange varer leveret, som kræver plads ifm. både håndtering, udpakning, opbevaring og igen ifm. affaldssortering samt kassering/bortskaffelse.
Vores behov er en innovativ måde at organisere varemodtagelse og lager i de eksisterende rammer.
Baggrund
I afdelingen prioriterer vi den grønne omstilling højt og har et stærkt fokus på at se ind i et bæredygtigt forbrug af vores ressource både ifm. plads og varebeholdning.
Vi har derfor et ønske om at skabe et bedre overblik ifm. varemodtagelse og på lageret for at undgå unødige indkøb og minimere spild og/eller kassering af udløbne varer.
Et samarbejde om denne case taler ind i en af Rigshospitalet visioner, hvor innovative løsninger og nye kompetencer kan bidrage til et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Opsummering
I Afdeling for Klinisk Mikrobiologi har vi et ønske om optimering af opbevaring i varemodtagelse og lager.
Udfordringen kræver nytænkning – en innovativ måde at organisere nuværende arbejdsgange og indretningen på i de eksisterende rammer.
Den grønne omstilling og det bæredygtig forbrug ønskes at have et stærkt aftryk.
Partnere
Rigshospitalet, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen? (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Deltagelse i workshop med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
- Idékatalog
- Prototype