Optimering af arbejdsgange og prøve flow i laboratorium med nyt stort automatiseringsudstyr
Casestiller har en konkret projektcase, der ønskes samarbejde om
Baggrund
I forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt automatiseringsudstyr til det bakteriologisk laboratorium på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital ønsker vi at arbejde med procesoptimeringer og optimeret arbejdsgange. Udstyret blev implementeret i foråret 2025 og vi har siden arbejdet med implementering af vores prøver på udstyret – samt optimering af arbejdsgange i samarbejde med leverandøren Copan, for at opnå det fulde potentiale.
Vi ønsker en analyse og forslag til et mere optimeret prøve flow, hvor ankomsttid for prø-ver, forskellige prøvekategoriers behov og apparaturkapacitet vurderes samlet.
Nye øjne på hvordan vores bioanalytikere kan tilrettelægge arbejdet i hverdagen (dag og af-tenvagt) kan også indgå i analysen, således at udstyret bliver udnyttet optimalt, for at sikre hurtigere og korrekte svar til patienterne, et godt arbejdsmiljø for bioanalytikerne, samt den bedste udnyttelse af udstyrets fulde potentiale.
Udstyret håndterer ca. 1500-2000 prøver dagligt, fx podninger fra sår og uriner. Prøverne kommer fra både indlagte patienter og fra primærsektoren. Udstyret udsår prøver på udvalgte dyrkningsplader, tilføjer antibiotikadisk, og inkuberer prøverne i varmeskabe.
Efter endt inkubering bliver der taget billeder af pladerne, som derefter skal analyseres og vurderes af vores bioanalytikere.
Partnere
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
- Stiller gerne til rådighed for interview ved behov for uddybelse af case.
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
- Prototype
- Videomateriale

