Denne case, stillet af Hjertecenteret, afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet søger nonfarmakologiske løsninger, der kan forebygge, reducere og behandle forekomsten af delir

Som case-stiller, ønsker centret at igangsætte og afprøve indsatser i forhold til at opspore og understøtte behov for bl.a. sansestimuli hos indlagte patienter med risiko for udvikling af delir.

Baggrunden for udfordringen

Delir er en alvorlig og hyppigt forekommende konfusionstilstand, der ofte ses hos alvorligt syge og ældre patienter. Udover kognitive forstyrrelser vil patienter med delir ofte udvise adfærdsforstyrrelser og psykoselignende symptomer.

Tilstanden overses ofte, hvilket kan medføre forlænget indlæggelsestid, funktionstab og øget brug af medicin samt – i yderste konsekvens – en akut og livstruende tilstand. Forekomsten skønnes at være mellem 10 og 50 % hos patienter under indlæggelse (SST, 2014).

I takt med at delir-tilstanden forværres, forringes patientens evne til at bearbejde sanseindtryk, hvilket kan påvirke dennes behandling, trivsel og helbredelse. Hvis patientens behov for sansestimuli ikke bliver opfyldt, kan det føre til ændret adfærd hos patienten som kompensation for sansemæssige udfordringer.

Det kan vise sig i form af manglende trivsel, og fx vrede, angst, selvstimulerende- eller selvskadende adfærd samt udadreagerende adfærd. En adfærd som også kan føre til faglige, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske problemstillinger, som kan påvirke de sundhedsproffesionelles arbejde og trivsel.

Det stiller store krav til plejepersonalets kompetencer at forebygge og håndtere deliriøs adfærd. Erfaringer viser, at sansestimuli kan være med til at øge trivsel og tryghed for delir-ramte patienter og reducere uro, seponerende – og udadreagerende adfærd.

Udfordringen

Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet søger nonfarmakologiske løsninger, der kan forebygge, reducere og behandle forekomsten af delirium.

Delir er en alvorlig og hyppigt forekommende konfusionstilstand, der ofte ses hos alvorligt syge og ældre patienter. Udover kognitive forstyrrelser vil patienter med delir ofte udvise adfærdsforstyrrelser og psykoselignende symptomer. Tilstanden kan risikere at medføre forlænget indlæggelsestid, funktionstab og øget brug af medicin. Symptomer på post-traumatisk stress-syndrom (PTSD), angst og depression efter udskrivelse kan yderligere påvirke livskvaliteten.

Afdelingen søger løsninger der kan forebygge, reducere og behandle forekomsten af delir, først og fremmest gennem konkrete nonfarmakologiske indsatser fx tilpasning af fysiske rammer og sansestimuli gennem inddragelse af patientperspektivet præ, per og post delirium. Netop opfølgning på og samarbejde med patienter post delirium /efter udskrivelse kan tilføre dybere indsigt i patienternes oplevelser og håndtering af tilstanden.