Informationstavler til patienter og pårørende
Casestiller har en konkret projektcase, der ønskes samarbejde om
Baggrund
I Afdeling for Ældre og Multisygdom (ÆMS) på Nordsjællands Hospital er der et tæt samarbejde med pårørende, da patientgruppen ofte er ældre, hukommelsessvækket og har brug for støtte. De pårørende har et ønske om at være velinformeret, men kommer ofte i afdelingen efter arbejde, altså i eftermiddags- og aftentimerne, hvor der er færrest personale på arbejde til at besvare spørgsmål. Der kan derfor opstå en følelse af ikke at være velinformeret og inddraget i patienternes forløb, hvilket påvirker tilfredsheden.
ÆMS har derfor et ønske om at få udarbejdet patienttavler med den mest essentielle information om patientens forløb, som pårørende, patienten og personalet kan samarbejde omkring. Dette vil bidrage til mere information til pårørende, gentagelse af forløbet for hukommelsessvækket patienter samt større arbejdsglæde hos personalet.
Udfordringen er dog, hvad den mest essentielle information er, hvordan arbejdsgangen omkring tavlerne skal være samt hvilken slags tavle, der kan opfylde dette? Om halvandet år skal Nordsjællands Hospital flytte ud i helt nye rammer, hvor disse patienttavler også gerne skulle fungere, hvorfor dette meget gerne skal indtænkes i projektet.
Partnere
Nordsjællands Hospital, Digitalisering og Analyse
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Deltagelse i workshop med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
- Prototype

