Indretning af patientopholdsrum i sengeafdelinger
Udfordring
Hvordan kan opholdsrummene favne de forskellige behov afdelingens forskellige patientkategorier har, funktioner som vi fagligt prioriterer og som er hygiejnemæssigt forsvarlige?
Vi ønsker hjælp til indretning af 4 opholdsrum for patienter, så de virker indbydende for patienter og pårørende at opholde sig der. Opholdsrummene er firkantede rum i tidligere 4 åbne atriumgårde, som i forbindelse med etablering af 3 sal blev overdækket med glastag, samt vinduer på alle 4 flader. En af udfordringerne er dårlig akustik p.g.a. højden. Opholdsrummene bliver benyttet af patienter der er i ambulant behandling i daghospital og i mindre grad af indlagte patienter og pårørende.
Vi ønsker hjælp til at tænke ud af boksen, så et opholdsrum for patienter og pårørende er et sted, man har lyst til at opholde sig i, og som virker ”roligt og positivt”
Baggrund
Gastroenheden er en stor afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, der er specialiseret og kompleks med medicinske og kirurgiske sengeafsnit, semiintensivt, korttidsafsnit, endoskopiafsnit og operationsafsnit samt daghospitaler, ambulatorier, stomiklinik.
Afdelingen har funktioner inden for forebyggelse, diagnostik, pleje, behandling, palliation og rehabilitering inden for både kirurgi og medicin og har høj aktivitet indenfor forskning, udvikling og uddannelse.
Patientkategori: Patienterne bliver udredt og behandlet for både benigne og maligne sygdomme.
Patienter kan være indlagt i kortere eller længere tid og er ofte meget syge og svage. I sengeafsnittene har indlagte patienter og eventuelle pårørende mulighed for at være i opholdsrum, der har dårlig akustik, og er svære at indrette så de kan give opmuntring og adspredelse.
Opsummering
At have et ”indbydende ”opholdsrum, hvor patienterne har lyst til at være, kan motivere patienterne til at opholde sig der i stedet for på sengestue. Det bidrager til bevægelse som gavner de fleste patienter både fysisk og psykisk
Desuden kan det medvirke til at udnytte mange kvadratmeter, der i en fysisk presset hverdag står tomme.
Partnere
Gastroenheden, Amager og Hvidovre Hospital
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen? (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
Output
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog