”Kan jeg mon gå en tur i kantinen? Måske en tur ned af gangen? Eller bare på toilettet? Ej, jeg må nok hellere blive her, hvis en læge eller sygeplejerske skulle komme forbi…”

For mange er det en omvæltning at blive indlagt på et hospital. Pludselig står man i et møde med alverdens typer af klinikere, der stiller mange spørgsmål, foretager diverse undersøgelser, og som konstant er opmærksom på én. Og ikke desto mindre finder denne kontakt sted 24 timer i døgnet hele 7 dage om ugen. De travle klinikere er afhængige at kunne tilse deres patienter, hvilket for patienterne skaber følelsen af ”ikke at vil være til besvær”. Forestil dig, at du som patient er gået en tur i cafeen for at komme lidt ud, og da du kommer tilbage, er en af dine undersøgelser blevet aflyst, fordi du ikke var på din stue. Dét er et scenarie, som mange patienter bekymrer sig om, og det begrænser deres frihed under indlæggelse.

Klinikerne har en struktur for deres arbejdsgang, og de opnår et større overblik over dagens gøremål gennem IT-systemer samt intern og ekstern kommunikation med kollager på egen og på tværs af afdelinger. Men dette overblik og denne viden er ikke tilgængelig for patienterne, hvorfor patienterne finder sig bundet til deres stuer. Der er et udpræget behov for, at patienterne selv kan orientere sig om, hvornår de skal hvad, hvem der kommer på hvilket tidspunkt (på tværs af professioner), og hvornår de har ”fri”, så de med god samvittighed kan gå en tur ned i cafeen og kan nå tilbage på afdelingen inden næste undersøgelse. Dette er også et behov ønsket løst fra klinikernes side, da de ofte går forgæves til diverse patientstuer og må bruge tid på at lede efter patienterne.

Behovet eksisterer blandt andet på Bispebjerg Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling (M), men er blandt andet også gældende på hospitalets afdeling for behandling af mave-/tarm sygdomme (K), hvor Kirsten Amsinck er chefsygeplejerske.