Cerebral Parese (CP) er en samlebetegnelse for et bredt spektrum af medfødte hjerneskader. Nogle unge med CP har ingen synlige symptomer, mens andre unge sidder i en kørestol og andre igen er hårdere ramt med behov for megen støtte og hjælpemidler m.v. Når man fylder 18 år, overgår man fra at være regional patient tilknyttet et hospital, til at være borger med sundhedsfagligt tilsyn hos egen læge og evt. servicekrav fra bopælskommunen. Nogle unge med CP har fortsat parallelle forløb i en eller flere hospitalsafdelinger, afhængigt af deres symptomer og behov. Nogle praktiserende læger og kommuner ser kun sjældent borgere med CP.

Forskning viser bl.a. at unge med CP får sværere ved at gøre de samme ting som hidtil i løbet af deres teenageår og 20’ere, men man ved ikke hvorfor. Samtidig gennemfører færre unge en ungdoms- og videregående uddannelse, ligesom de har sværere ved at få job og sjældnere stifter familie, når de bliver voksne.

Med støtte fra Elsass fonden har Rigshospitalet etableret et tværfagligt projektteam, der med afsæt i forskning om unge med cerebral parese skal udvikle en transitionsklinik, der støtter unge patienter i at overgå fra barn til voksen med de mange særlige problemstillinger, som er knyttet til at være ung med CP, både administrativt, psykisk, uddannelsesmæssigt, socialt og sundhedsmæssigt.

Udfordringen

Projektteamet ønsker retorikstuderendes hjælp til at udarbejde en informationstekst, som informerer om væsentlige forhold forbundet med denne transition: 1 målrettet unge med CP, og 1 målrettet praktiserende læger.

Teksten skal afdække de samme emner, men formidles til de to meget forskellige målgrupper. Teksten skal både bruges trykt som brochure/brev og til hjemmesiden.

Der er generelt begrænset viden om hvad det vil sige at være ung med CP, og da der kan være meget store forskelle på patienternes livsmuligheder er der risiko for, at borgerne ikke modtager den optimale rådgivning om rettigheder, muligheder og sundhedsmæssige anbefalinger samt relevante støtte.

Vi ønsker en tekst, som kan bruges til at indlede en dialog med de unge og med almen praksis, så begge parter klædes bedre på til at indgå i et fremtidigt samarbejde og dermed sikrer de bedste betingelser for de unges overgang til voksenlivet.