Erstatning for telefonisk henvendelse

Vi ønsker en elektronisk løsning hvor rekvirenterne (hospitalsafdelingerne) kan bestille bioanalytikerne til en given opgave (akutte opgaver) i deres afdeling.
Løsningen skal også bruges af bioanalytikerne imellem, så de kan tracke hinanden. Ved den tracking skal de kunne se hvor deres kolleger befinder sig, derudover skal det være muligt at se kollegers status på opgaveudførelse.
Alt dette foregår nu telefonisk, som betyder der er mange opkald bioanalytikerne imellem, og ofte er det en forstyrrelse.

Baggrund

På nuværende tidspunkt bestiller afdelingerne akutte opgaver telefonisk. Det betyder at de ringer til en bioanalytiker der passer telefonen, som så ringer videre til den kollega der er i nærheden af opgaven. Bioanalytikeren der er i gang med blodprøvetagning på hospitalsafdelingen bliver forstyrret i sin opgave for at tage imod en akut opgave.
Ved at ordningen gøres elektronisk, kan bioanalytikeren tilgå en device (telefon eller lign), hvor de kan se indkomne opgaver, når de har afsluttet den igangværende opgave.
Bioanalytikeren kan på den måde arbejde mere effektivt uden forstyrrelser.
Fordelen for rekvirenten er, at de nemt kan afgive deres bestilling elektronisk og slipper for et opkald.

Øvrige kommentarer

Vi er vidende om at man på Skejby har et system der nok kan opfylde nogle af ønskerne, men det er ikke tilgængeligt for os.
Portører (FM) på NOH (Nordsjællands Hospital Hillerød) bruger et system kaldet Columna. Det kan man evt hente inspiration i.

Partnere

Nordsjællands Hospital – Klinisk biokemisk afd.

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale

Output

  • Mundtlig præsentation
  • Prototype