Samskabelse af løsninger i gennem brug af prototyper : Samarbejde med Bæredygtig Design studerende

I dette projektforløb skal de studerende samarbejde med en ekstern partner inden for sundhedssektoren. Her er det op til de studerende at undersøge felten, og sammen med samarbejdspartneren finde frem til en række problemstillinger, som de skal finde løsninger på. Derved er projektet meget praksisnært, og vil i slutningen af forløbet ende med en prototype, der kan testes af i felten. Projektetkurset vil fokusere på at konstruere og teste mock-ups, funktionsmodeller, prototyper og andre fysiske elementer ved brugerinddragelse og interventioner med brugere og eksperter.

De studerende vil derved opbygge et dybdegående kendskab til brugen af fysiske elementer som grænseobjekter i dialogen mellem forskellige faggrupper og brugere, og hvordan aktørinddragelse kan iscenesættes i alle projektets faser.

Projektforløbet er knyttet til det sideløbende kursus ’co-design og brugerinddragelse’, som vil levere de grundlæggende analysemodeller og konkrete værktøjer til anvendelse i projektforløbet. Derved bliver de studerende også udfordret til at komme ud i felten og i tæt samarbejde med personale og borgere udforske problem og- løsningsrummet.

Udover projektkurset og co-design kruset, vil de studerende blive undervist i digital signalbehandling samt programmering, hvilket ligger op til at de studerende kan udvikle innovative digitale løsninger, og teste mock-ups af indeholdende elektronik.

Selve Forløbet

Projektforløbet vil være en divergerende og konvergerende designproces, hvor de første 7 uger af projektet vil gå med at forstå felten og indsnævre til et konkret problem fokus. De næste 8 uger, vil forløbe med at udforske løsningsrummet, og konkretisere forskellige innovative muligheder, samt udvælge et endeligt koncept indtil rapportafleveringen. Derved vil de studerende frem til deres mundtlige eksamen udvikle det endelige koncept og teste det af i felten. (Se procesfigur)

Hvad kræver det af jer som case-stillere

I vil skulle rumme 1-2 designteams af 4-6 studeredende, der får muligheden for at få et indblik i jeres hverdag og kulisserne bag facaden. Her er det ikke nødvendigvis alle studerende, der vil være i felten på en gang, men dette vil koordineres med jer i fællesskab.

Projektforløbet varer fra september-januar, og i denne periode forventes det, at de studerende for muligheden for at lave 4-6 interventioner med jer i felten, enten med borgere, jer som eksperter, eller en blanding (se proces figur, H’et illustrere hvor de studerende forventes at interagere med felten). Efter aflevering af rapporten udvikler og bygger de studerende en prototype, der kan komme ud og blive testet i felten, så dette skal i også være klar på.

Klik her for en kort video, der beskriver hvordan samarbejdet vil være og hvorfor det er vigtigt (Filmen er lavet af et design team på 3. semester).

Jeres udbytte som samarbejdspartnere

Da de studerende vil arbejde praksisnært og i samarbejde med jer, vil i få løsninger på et problem I, i samarbejde har fundet frem til. De studerende vil komme med nye værktøjer og anderledes måder at fører en dialog på, der måske vil oplyse nogle nye aspekter af jeres hverdag, og måske endda bringe problemstillinger frem, som I ikke selv har været bevidste om (da mange ting er en del af hverdagsrutinen). Derved vil de studerende komme med nogle nye briller, der kan skubbe til det etablerede, dog alt sammen bakket op af jeres ekspertise og borgernes erfaringer. Nedenfor er der en lille samling over tidligere samarbejder og løsninger der er skabt af de studerende på 3. semester Bæredygtigt Design.

Eksempler på tidligere projekter og output

Partner

Aalborg Universitet, Campus København

Projektdeltagere:
Studerende på 3. semester Bæredygtigt Design, Design og Anvendelse af Prototyper

Fakta

Projektkurset forløber fra september-december, hvor de studerende afleverer rapport. Herefter udarbejdes og testes prototype(r) af indtil de skal forsvare deres projekt i medio januar.

Der er tale om ca. 30 studerende, der vil blive delt op i 6-7 design teams af 4-6 studerende i hvert team.

De studerende aftaler i samarbejde med jer, hvilke tidspunkter der passer.

Output

De studerende sætter sig ind i jeres hverdag, med et par anderledes briller. I samarbejde med jer opstilles der en problemstilling, samt løsningsmuligheder for at løse jeres problematik.

Projektet ender ud med en konkret prototype, som kan testes af i felten, samt en afsluttende rapport, der afspejler de studerendes resultater og arbejde.