Beklædning som en del af neurorehabilitering ved rygmarvsskade

Kort om udfordringen: Påklædning er en del af de komplekse personlige daglige aktiviteter, der kan være blevet udfordret efter en rygmarvsskade. En rygmarvsskade kan opstå efter ulykke eller sygdom i rygmarven. Afhængig af hvor i rygmarven skaden er sket og om det er en komplet (overrivning af nerverne) eller inkomplet skade , kan der være lammelser i arme og ben, krop og blære/tarm.

Vores rygmarvsskadede patienter har pga. den nedsatte muskelfunktion problemer med de daglige færdigheder. Vigtigst er det at kunne anvende mobiltelefonen igen, kunne spise selv og selv kunne tage bad og klare påklædningen. Alt efter skadens omfang, hvilket resulterer i nedsat mobilitet og dermed evnen til at klæde sig selv på som plejer, er der behov for nye teknikker i forbindelse med påklædningen og der kan være behov for hjælpemidler eller specialtilpasninger.

Der kan være følgende udfordringer for de rygmarvsskadede patienter

  • Fysisk: Er både arme og ben lammede? Er patienten kørestolsbruger?
  • Kørestolsbrugere må ofte forflytte over i sengen, for at kunne tage bukser og strømper på.
  • Begrænset bevægelighed kan gøre det svært at nå forskellige kropsdele eller udføre de nødvendige bevægelser til at trække tøj af/ på.
  • Grebsstyrke, koordination og finmotorik: Nedsat styrke eller manglende koordination kan gøre det svært at håndtere små knapper, lynlåse eller at binde snørebånd.
  • Balance og stabilitet: For personer med nedsat balance eller stabilitet kan det være svært at opretholde den nødvendige kropsposition eller stabilitet, mens man tager tøj på. Dette kan gøre det vanskeligt at træde i bukser eller tage tøj over hovedet uden at miste balancen.
  • Koordination: Nedsat koordination eller nedsat sensibilitet kan påvirke evnen til at arrangere tøjet korrekt og placere arme i ærmer og ben i bukseben.
  • Tidsmæssige udfordringer: At tage tøj på kan være en tidskrævende proces for personer med nedsat mobilitet, hvilket kan medføre frustration og en følelse af afhængighed af andres hjælp.

Der findes allerede forskellige hjælpemidler og tilpasninger til tøj, som kan hjælpe et menneske i påklædningsprocessen. Man bruger f.eks. velcrobånd eller magnetlukninger i stedet for knapper og lynlåse og elastiske bånd i stedet for snørebånd. Derudover findes påklædningsstænger, grebshjælpemidler og spejle der kan være nyttige redskaber.

Formålet med casen er at hjælpe mennesker med rygmarvsskade til at genvinde størst mulig grad af selvhjulpenhed og dermed øget livskvalitet.

Se hvad andre studerende har udviklet

Partnere

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader

Bodil Eskesen Centeret

Rigshospitalet Glostrup

Fakta

Bodil Eskesen Centret samler som det første sted i landet højt specialiseret behandling og genoptræning af mennesker med skader på hjerne og rygmarv.
Patienterne får en bygning, der er bygget præcis til deres behov. Store enestuer, hvor der er plads til at komme rundt med en kørestol eller andet hjælpeudstyr, opholdsrum, hvor familien også kan være, og en træningshave, der giver mulighed for både adspredelse og genoptræning.

Hjerne- og rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske.

Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende.

Livet er ikke blot truet, men fuldstændigt forandret.

Output

Overlevering af en løsning kan foregå på følgende måder:

  • Præsentation af løsning og  Prototype