Arbejdstidstilrettelæggelse med fokus på work-life-balance

Udfordring

Hvordan kan vi øge medarbejderindflydelsen og skabe større gennemsigtighed i arbejdstilrettelæggelsen på Afdeling for Karkirurgi – med særligt fokus på at styrke medarbejdernes work-life-balance? I dag kan vagtplanlægning opleves som en lukket og topstyret proces, hvor medarbejdernes mulighed for indflydelse er begrænset. Det kan føre til frustration, lavere engagement og påvirke arbejdsglæden.

For at sikre både trivsel og kvalitet ser vi behov for fleksible og mere inddragende planlægningsformer, der kan tilgodese medarbejdernes livssituationer og forskellige behov gennem livet – fx i forhold til børn, seniorliv, studie, restitution eller omsorgsopgaver. Arbejdstidsplanlægning kræver fleksibilitet og måske nye samarbejdsformer på tværs af afsnit. Der er derfor behov for at gentænke praksis med øget fokus på medarbejderinddragelse, transparens og trivsel.​

Baggrund

Casen udspringer af et ønske om at styrke work – life-balance ved at give medarbejdere større indflydelse på deres arbejdstid. Behovet er blevet tydeligt gennem drøftelser i personalegrupperne og den seneste trivselsmåling.​
Et igangværende initiativ, hvor sygeplejerskerne selv fordeler weekendvagterne, har vist positive resultater. Projektet har dog også synliggjort kompleksiteten i balancen mellem regler, individuelle hensyn og fælles drift – og dermed behovet for gennemtænkte løsninger, der understøtter både fleksibilitet og fællesskab.​

Opsummering

Afdeling for Karkirurgi vil gerne styrke work-life-balance ved at øge medarbejderindflydelse og gennemsigtighed i arbejdstidstilrettelæggelsen. I dag opleves planlægningen som topstyret, hvilket kan påvirke engagement og trivsel. Et pilotprojekt med selvplanlagte weekendvagter har givet positive resultater, men vist kompleksitet. Vi ser behov for fleksible løsninger, der tilgodeser både drift og individuelle behov – altså life-work-balance.

Partnere

Rigshospitalet

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • Stille op til præsentation af udfordring på kursus
  • De studerende må besøge klinikken/afdelingen? (feltarbejde)
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Deltagelse i workshop med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale

Output

  • Rapport
  • Mundtlig præsentation
  • Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
  • Idékatalog
  • Prototype