Vi er en del af den medicinske afdeling på Amager Hospital, og vores hovedopgave er at hjælpe, behandle og pleje patienterne.

Vi er en akut geriatrisk afdeling, dvs. vores primære patientgruppe er ældre og medicinske patienter, der ofte er multisyge. Derfor er det ofte komplekse patienter med et stort plejebehov.

Udfordringen

I en travl hverdag på et plejetungt afsnit, oplever vi, at vores nuværende arbejdsgange medfører et unødvendigt stort forbrug af materialer, herunder tekstiler. Ubrugte tekstiler og materialer bliver smidt til vask, ting kasseres uden at være brugt, mv. F.eks. kan udstyr og materiale, der har været lagt på patientens sengebord, ikke bruges igen. Det kasseres og vaskes derfor ubrugt af hygiejnehensyn, og andre gange ligger det i vejen og optager pladsen for patientens ting.

Vi ved, at vi kan optimere forbruget og reducere spild, hvis vi kigger på vores arbejdsgange og adfærd. Men hvorfor er det så svært for os at ændre adfærd, selvom vi ved, at vi skaber spild og overforbrug?

Vi håber at få input til, hvordan vi kan arbejde henimod adfærdsændringer hos personalet, som optimerer vores arbejdsgange og dermed bidrager til at reducere både spild og overforbrug.

Vi møder udfordringen på sengestuen – når vi går ind og ud. Når man har travlt i hverdagen, er man tilbøjelig til at gøre det, man plejer. Tidspres betyder ofte, at kun plejeopgaven prioriteres, og ikke så meget mere, såsom at vurdere behovet for tekstiler, udstyr og øvrige materialer.

Reduktion af spild og overforbrug af ressourcer vil for det første være et skridt på vej i retning mod en grønnere og mere bæredygtig hospitalsdrift – og som en sidegevinst vil der sandsynligvis også være en økonomisk gevinst ved det.

Derudover kan optimerede arbejdsgange give mere overskud til patienterne og plejen i en travl hverdag. Dette kan også have betydning for arbejdsmiljø og trivsel hos personalet.