Den nuværende opvågningsstue er af ældre dato og skaber diverse udfordringer. Der er derfor behov for en helhedsorienteret og fremtidssikret løsning, der forbedrer patientoplevelsen og samtidig sikrer effektivt flow, logistik og arbejdsmiljø. Gennem samarbejdet ønskes nye perspektiver og idéer til, hvordan dette kan realiseres.
Studerende vil undersøge fordele og ulemper ved anvendelse af Fækal Microbiota Transplantation sammenlignet med konventionelle behandlinger såsom antibiotika
Studerende vil blive inddraget i design og udvikling af et nyt laboratorium til Fækal Microbiota Transplantation-produktion i overensstemmelse med GMP-retningslinjer.
Operationsteamet får ofte ikke gennemført Sikker Kirurgi-tjeklisten på grund af afbrydelser og manglende fælles forståelse for dens betydning. Det svækker både samarbejde og patientsikkerhed. Projektet undersøger, hvordan man skaber ro og fælles fokus, så tjeklisten gennemgås konsekvent.
I vores Børne- og Ungemodtagelse, hvor patientforløbene ofte er korte, kan det være en udfordring at få børn til at bære deres patientarmbånd. Armbåndene er vigtige for patientsikkerheden, men ender ofte som plastikaffald. Det er en daglig problematik med stort spild kontra kravet om armbånd, og der ønskes derfor en mere bæredygtig løsning, der understøtter både patientsikkerhed og et grønnere hospital.