I SAMARBEJDE MED SUNDHEDSFORSKNING OG INNOVATION

Giv din gode ide de bedste muligheder

Har du få en god ide eller et aktuelt innovationsprojekt, der kan gøre hverdagen for patienter, borgere eller kollegaer bedre – men mangler du hjælp til at gøre ideen levedygtig? Så kan Innovationsteamet i Enhed for Sundhedsforskning og Innovation under Region Hovedstaden hjælpe. SFI rådgiver, sparrer og tester, så din innovation får de bedste muligheder fra starten.

SFI’s service er til sundhedsprofessionelle og andre faggrupper ansat i Region Hovedstaden, der ønsker hjælp til at udvikle løsninger, der forbedrer behandlinger og arbejdsgange i regionens sundhedssektor.

Ambitionen hos SFI er at kunne levere et sømløst og transparent forløb, hvor du allerede ved første rådgivningssession får hjælp til konkrete handlinger til at komme videre med din ide. Der bliver arbejdet ud fra ‘hjælp til selvhjælp’-princippet, og SFI går ikke ind og overtager projektledelsen.

Send dit projekt til os og etabler et samarbejde med studerende

Er du ansat i Region Hovedstaden, og er du i gang med at løse en eller flere konkrete udfordringer, som du kan bruge friske øjne på, så du kan komme videre? Så meld dit projekt ind til os – så hjælper vi med at få den rette faggruppe af studerende på banen. Ofte er det studerende, der kan arbejde på dit projekt i forbindelse med, at de selv skal skrive en større opgave, hvilket betyder, at du skal have mulighed for at inddrage dem i dit projekt.

Det får du med SFI’s Innovationsteam:

  • En indledende rådgivningssamtale, hvor SFI bliver klogere på dit innovationsprojekt, og I sammen planlægger de handlinger, som kan bringe dit innovationsprojekt fremad.
  • Introduktion til innovationsværktøjer.
  • Hjælp til at navigere i regionens forskellige services og støttemuligheder til innovation.
  • En portal for mulige sam-arbejder, fx med studerende.
  • En kontinuerlig sparringspartner, som står på mål for at hjælpe dig med dit innovationsprojekt hele vejen fra behov til implementeret løsning.
  • Formular

  • Udfordring

  • Samarbejde med kursus eller/og studerende

  • Output

  • Andet

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.