• Sådan beskytter I jeres ide

    Det kan være dyrt at opfinde og udvikle nye løsninger til sundhedssektoren – ikke mindst på grund af de strenge krav til afprøvning og dokumentation. Med de store investeringer følger naturligt et behov for at beskytte den gode ide. Det guider vi til her.

  • Sådan beskytter I jeres ide

    Det kan være dyrt at opfinde og udvikle nye løsninger til sundhedssektoren – ikke mindst på grund af de strenge krav til afprøvning og dokumentation. Med de store investeringer følger naturligt et behov for at beskytte den gode ide. Det guider vi til her.

Af Karen Laigaard, chef for Techtrans, Forskning og Innovation på Københavns Universitet

Kravene til afprøvning og dokumentation betyder, at udvikling af nye løsninger til sundhedssektoren ofte bliver en omkostningstung proces. Derfor kan det kræve væsentlige investeringer, længe inden branchen kan tage de innovative løsninger i brug. Derfor er det vigtigt for jer som opfindere og/eller udviklere at beskytte jeres ide – også kendt som ‘intellektuelle rettigheder’. Især når sundhedsløsningerne er lægemidler eller medicinsk udstyr.

Beskyttelse af ny viden er alfa og omega

Intellektuel ejendomsret – eller Intellectual Property Rights (IPR) – sikrer retten til udvikling og nyttiggørelse af nye lægemidler og produkter til bl.a. sundhedssektoren. Den eneret er vigtig, fordi den sikrer, at virksomheder vil være parate til at investere i udviklingen af eksempelvis dyr medicin.

Hvad er et patent?

I kan beskytte jeres intellektuelle ejendom gennem bl.a. patenter, brugsmodeller og varemærker. I sundhedssektoren vælger man som regel beskyttelse gennem patenter.

Et patent giver ejeren af en opfindelse mulighed for at forhindre andre i at udnytte, bruge og sælge en opfindelse (altså at kommercialisere den) i op til 20 år – nogle gange længere.

Til gengæld skal I offentliggøre opfindelsen, så det bliver muligt for andre at forske videre – og måske skabe endnu bedre og konkurrerende opfindelser til gavn for samfundet.

Det kan I søge patent på

Forudsætningerne for at få patent på en ide er:

  • Den skal være ny og må ikke være offentliggjort i publikationer, ved ph.d.-forsvar, på konferencer, i video på nettet e.l.
  • Den skal have ‘opfindelseshøjde’ – det betyder, at den skal adskille sig væsentligt fra det allerede kendte.
  • Den skal være industriel anvendelig, hvilket betyder, at den kan blive sat i produktion og blive brugt.

Sådan søger I om patent

Det er en længere proces at søge om patent, og her får du et overblik over de nødvendige trin.

  • 1. Det først trin i patenteringsprocessen er at foretage en nyhedsundersøgelse. Har andre allerede begået samme eller lignende opfindelse? Hvis I gennem nyhedsundersøgelsen finder noget tilsvarende eller identisk, vil I ikke umiddelbart kunne opnå et patent.
  • 2. Er nyhedsundersøgelsen positiv, kan I udarbejde en patentansøgning. Den består af en detaljeret beskrivelse og illustration af opfindelsen samt en række ‘patentkrav’, der definerer opfindelsens beskyttelsesomfang.
  • 3. Patentansøgningen indleverer I til en patentmyndighed. Fra den dag, I har indleveret ansøgning, opnår I ‘prioritet’ og et ansøgningsnummer. Nu er rettigheden til opfindelsen etableret, og I kan offentliggøre den, fx hvis I planlægger en videnskabelig artikel, et ph.d.-forsvar, et foredrag eller noget lignende.
  • 4. Efter 12 måneder vil I typisk indlevere en såkaldt PCT-ansøgning, og efter 30 måneder kan I ‘gå nationalt’. Det betyder, at I beslutter, hvilke specifikke lande I ønsker rettigheder og beskyttelse i. Denne nationale fase kan være dyr, da I skal have patentansøgningen oversat til de lokale sprog i de lande, I søger beskyttelse i.
  • 5. Efter den nationale fase bliver der udstedt patent, og jeres opfindelsen er nu endeligt godkendt af patentmyndighederne.

Sådan tjener I penge på et patent

Er jeres opfindelse så god, at der er et marked for den, kan I godt tjene penge på jeres patent – men det kræver også, at der bliver indgået en kommerciel aftale med en anden part om udnyttelse af opfindelsen. Et patent i sig selv er altså ikke garanti for indtjening.

I kan også indgå aftaler med eksempelvis virksomheder om, at de kan få lov til at bruge jeres opfindelse mod betaling – og der findes mange modeller for aftalen. I kan enten licensere opfindelsen mod fx betaling af royalties eller årlig licensbetaling, eller I kan sælge opfindelsen for et engangsbeløb.

Aftaler om hemmeligholdelse

Hvis I skal mødes med eksterne parter og diskutere nye ideer eller udveksle fortrolig viden om en ide,  der kunne føre til en patentansøgning, er det en god ide at få udarbejdet og underskrevet en hemmeligholdelsesaftale. På engelsk bliver den kaldt en ‘non-disclosure agreement’, ‘confidentiality agreement’ eller ‘secrecy agreement’.

Det kan fx være nødvendigt ved deltagelse i samarbejder eller kurser, hvor en virksomhed bidrager med oplæg. Det kan også være i en situation, hvor en studerende skal i virksomhedspraktik eller skrive speciale i samarbejde med en virksomhed.

Hvis den viden, der bliver delt undervejs senere kan blive genstand for en patentansøgning, er det vigtig at underskrive en hemmelighedsaftale. Ellers vil denne viden blive anset som offentliggjort og således ikke ny, hvilket er et krav for at opnå patentering.

Er du ansat eller studerende opfinder?

Der gælder særlige patentrettigheder, hvis du er ansat i en virksomhed, eller er studerende, når du opfinder noget nyt:

  • Ifølge ‘Lov om arbejdstageres opfindelser’ og ‘Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner’ er det som regel arbejdsgiveren, der har retten til sine medarbejderes opfindelser – og er du ph.d.-studerende, bliver du også anset som medarbejder.
  • Medarbejderen har pligt til at anmelde eventuelle opfindelser til sit ansættelsessted, fx en virksomhed, et universitet eller et hospital.
  • Arbejdsgiveren kan vælge at overtage rettigheden til kommercialisering af medarbejderens opfindelse, og hvis opfindelsen bliver kommercialiseret, har institutionen pligt til at udbetale vederlag til medarbejderen af nettoindtægterne.
  • Er du ‘almindelig’ studerende, har du ret til dine egne opfindelser og skal derfor ikke anmelde dem til undervisningsinstitutionen. Da patentering og kommercialisering koster tid og penge, kan du dog vælge at gøre det, hvis du ønsker, at institutionen skal håndtere IP-rettighederne.
  • Hvis institutionen beslutter at overtage rettighederne, vil du blive behandlet som en ansat medarbejder og er altså også omfattet af institutionens vederlagsregler, hvis opfindelsen bliver kommercialiseret og giver nettoindtægter.