• Det betyder sundhedsøkonomi for jeres udviklingsarbejde

    Selv om I har udviklet en ny og bedre løsning, er der ingen garanti for, at den kommer borgere og patienter til gode. Beslutning om at bruge den nye løsning afhænger nemlig af omkostninger, effekten, hvor let den er at implementere samt politiske prioriteringer. Derfor er det vigtigt at forholde sig til den generelle sundhedsøkonomi, inden I investerer i udviklingsarbejdet.

  • Det betyder sundhedsøkonomi for jeres udviklingsarbejde

    Selv om I har udviklet en ny og bedre løsning, er der ingen garanti for, at den kommer borgere og patienter til gode. Beslutning om at bruge den nye løsning afhænger nemlig af omkostninger, effekten, hvor let den er at implementere samt politiske prioriteringer. Derfor er det vigtigt at forholde sig til den generelle sundhedsøkonomi, inden I investerer i udviklingsarbejdet.

Af Karsten Vrangbæk, professor v. Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet

Sundhedsøkonomi – et hurtigt overblik

Sundhedsøkonomi er en international videnskab, som er vokset frem siden slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Overordnet bliver sundhedsøkonomi defineret som ‘studiet af, hvorledes mennesker og organisationer vælger at bruge knappe ressourcer, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser dette har’.

Oprindeligt var sundhedsøkonomi en teoretisk fagdisciplin, der udsprang af økonomisk velfærdsteori. Men sundhedsøkonomi har også altid haft en mere praktisk orientering i forhold til at levere input til politisk og ledelsesmæssig prioritering og beslutningstagning.

Denne funktion er blevet stadigt vigtigere i takt med udviklingen af nye, kostbare behandlingsmetoder og de stigende økonomiske udfordringer på sundhedsområdet.

Sundhedsøkonomisk evaluering

Hovedperspektivet i sundhedsøkonomisk evaluering er at bidrage til prioriteringsbeslutningerne ved at tydeliggøre, hvordan samfundet får mest mulig sundhed for pengene.

Det sker ved hjælp af analyseredskaber, som sammenligninger de sundhedsmæssige gevinster og de økonomiske omkostninger ved forskellige former for behandling. Ofte er der tale om sammenligning mellem en ny og en allerede eksisterende behandlingsform.

Bagom 3 beregningsmetoder

Forstå tre måder at sammenligne sundhedsmæssige gevinster og økonomiske omkostninger på:

  • Cost-effectiveness

    I ‘cost-effectiveness’-analyser beregner man prisen for at opnå en klinisk relevant effekt. Eksempelvis færre dødsfald efter en operation eller bedre mobilitet, færre smerter eller lavere blodtryk hos patienten. Denne tilgang giver mulighed for at sammenligne forskellige typer af behandling inden for samme behandlingsområde.

  • Cost-utility

    I cost-utility-analyser benytter man en mere almen målestok for de sundhedsmæssige gevinster ved en behandling, så man i princippet kan sammenligne på tværs af behandlingsområder. Her bruger man begrebet ‘kvalitetsjusterede leveår’ (QALY), der sammenholder sundhedstilstand med antallet af forventede leveår. Ændring i sundhedstilstand bliver som regel målt med standardiserede spørgeskemaer – og ofte som tilføjelse til kliniske forsøg.

  • Cost-benefit

    I cost-benefit-analyser omsætter man de behandlingsmæssige gevinster til en økonomisk målestok. På den måde kan man se, om gevinsterne overstiger omkostningerne, og man kan i princippet også sammenligne investeringer på tværs af samfundssektorer. På grund af metodiske og principielle udfordringer bliver denne type analyse dog ikke anvendt så ofte i sundhedsvæsenet.

Bredere analyse af sundhed og sundhedssystemer

Man kan også lave en bredere form for analyse af sundhed og sundhedssystemer. Det er en analyseform, der beskæftiger sig med en bred vifte af problemstillinger, hvor man opnår indsigt i forskellige sundhedsrelaterede emner via økonomisk teori og metode.

Det kan eksempelvis være studier af sundhedspolitiske reformers omkostninger og virkning, analyser af markedsorienterede løsninger på sundhedsområdet samt årsager til ulighed i sundhed og konsekvenser af denne ulighed.

Det kan også være analyser af, hvilke sygdomme der koster mest at behandle – på engelsk benævnt ‘cost of illness’–studier.

Et andet vigtigt forskningsfelt handler om sundhedsrelateret adfærd og brugen af økonomiske og ikke-økonomiske tilskyndelser for at opnå bestemte adfærdsændringer – på engelsk ‘behavioral economics’.