Wayfinding og tilgængelighed for vores patienter i velkomstområdet til Afdeling for Karkirurgi
Denne case er stillet af Hjertecenteret, afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet.
Afdelingen skal i gang med at kortlægge og indrette velkomstområdet ved visitationen i forhold til at optimere wayfinding og tilgængelighed for patienter. Ankomsten til Afdeling for Karkirurg er ikke tydelig og nem at navigere i. Patienter og pårørende føler sig ofte usikre på, hvor de skal henvende sig.
Velkomstområdet er beliggende på 11. etage på den ene side af elevator-reposen. På elevatorreposen står der ofte mange rekvisitter som bliver brugt i hverdagen på afdelingen.Selve ankomsten til afdeling for karkirurgi er tydeliggjort med et Velkommen (sorte store bogstaver) og der er røde fodspors klistermærker på gulvet. Trods nudging er det svært for mange at finde vej/overblik og både patienter, pårørende og personale kan risikere at føle frustration.
Afdelingen har købt en automatisk sygesikringskort-scanner som vil blive installeret i efteråret. I den forbindelse vil afdelingen gerne have hjælp til at re-tænke hele ankomsten til afdelingen med udgangspunkt i brugerne.
Afdelingens patienter farer ofte vild ved ankomst til karkirurgien – de ved ikke hvor de skal henvende sig. Transport og adgang til rette faciliteter skal kunne foregå hurtigt og med let at få overblik, så førstegangsindtrykket indbyder til at patient/pårørende føler sig ventet og velkommen – og ikke ender i frustration.
Dertil kan uhensigtsmæssige fysiske rammer fremme fx stress og frustration hos patienter, pårørende og personale , hvilket kan have negative konsekvenser for både patienttilfredshed og arbejdsglæde.
Ankomstområdets særlige kompleksitet nødvendiggør en tydeligere navigation. Afdelingen ønsker at designe en wayfinding-strategi dels med respekt for det enkelte rumforløb og dets fysiske kvaliteter, og dels for stedets brugere og deres behov.
Et konkret løsningsforslag skal biddrage til et hospitalsmiljø, hvor de fysiske rammer er tænkt ind som en medvirkende del af ankomst-oplevelsen. Det handler om at skabe et behageligere miljø, hvor privatliv, værdighed, og fokus på at mindske stressfaktorer tænkes ind i rummet sammen med materialer, lyssætning, udsigt, støjdæmpning, natur og indretning mv. Det handler om holistiske løsninger indenfor begrebet helende arkitektur.
Se hvad andre studerende har udviklet
Partnere
Hjertecenteret, afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet
Fakta
Afdelingen skal i gang med at kortlægge og indrette velkomstområdet ved visitationen i forhold til at optimere wayfinding og tilgængelighed for patienter. Ankomsten til Afdeling for Karkirurg er ikke tydelig og nem at navigere i. Patienter og pårørende føler sig ofte usikre på, hvor de skal henvende sig.
Output