Retorikfaglig innovation og rådgivning

Jeres samarbejdspartnere på dette kursus vil være kandidatstuderende på Kandidatuddanelsen i retorik, ved Københavns Universitet.

Dette kursusforløb træner deltagerne i at analysere sociale, kulturelle, politiske eller organisatoriske problemfelter med henblik på retorikfagligt orienteret innovation og rådgivning.

I samarbejde med jer som case-holder arbejder de studerende projektgruppevis med udvikling af ideer, koncepter eller processer, som også afprøves i praksis og videreudvikles under inddragelse af casestiller, brugere eller andre interessenter. Arbejdet tager afsæt i et teoretisk og metodisk pensum om retorik og innovation.

Der er tale om en kursusgruppe på 25-40 studerende, der arbejder projektgruppevis med forskellige cases, heriblandt jeres konkrete udfordring.

Samarbejdets rammer

Et flertal af de studerende på disse hold har Retorik som grundfag og er dermed trænede i både kritisk analyse og praktisk arbejde med mundtlig og skriftlig kommunikation, argumentation i bred forstand, debatkultur og medborgerskab.

For at de studerende kan levere de bedst mulige løsningsforslag til jeres konkrete udfordring, ser KU desuden gerne, at de studerende kan foretage feltarbejde (i form af klinikbesøg), samt løbende kontakt med studerende. Omfanget af dette aftales med jer som case-holder.

Kontaktperson:

Christine Isager, Lektor, Københavns Universitet