En stor gruppe patienter har senfølger efter operation for kræft, selvom de ikke længere har deres kræftsygdom. Disse patienter modtager i dag ofte ingen behandling eller hjælp til deres senfølger, som giver dem en betydelig nedsat livskvalitet.

Denne case stillet af Afdeling for Mave, Tarm og Leversygdomme på Herlev Gentofte Hospital, søger skalerbare digitale løsninger på denne problemstilling – løsninger som jeres kursister kan være med til skabe gennem case-arbejdet.

De borgere, der har senfølger, er ofte meget generet af dem i hverdagen, idet mange senfølger er forbundet med skam og tabuisering. Derfor kan det være svært for borgeren at bede om hjælp til udredning og behandling. Senfølger omfatter både fysiske, psykiske og psykosociale funktionssvigt: f.eks. forstyrrelser i afføringsfunktion, problemer med vandladning og seksuel funktion, og ikke mindst psykiske problemer.

Tiltag i afdelingen

I Afdeling for Mave-, Tarm og Leversygdomme er der indført systematisk screening for symptomer på senfølger og funktionssvigt i hverdagen hos alle patienter, der siden oktober 2019 er blevet opereret for kræft i tyk- og endetarm. Der er samtidig etableret en sygeplejerskeledet klinik til behandling af senfølgerne. Screeningen foregår hovedsageligt digitalt og er baseret på patientrapporterede outcome measures (PROM). Patienterne tilbydes en tid i senfølgeklinikken til vurdering af eventuelle gener, hvis de ønsker dette.

Afdelingens ansatte arbejder målrettet med implementering af forskellige redskaber for at fokusere på patienternes egen prioritering af symptomer og bekymring i hverdagen. Herudover ønsker de at måle effekten af behandling, ikke kun med kliniske endpoints (klassiske PROMs), men også på patienternes vurdering af effekt på hverdagsliv.

Problemstillingen

Udover disse tiltag vil afdelingen gerne styrke information og beslutningsstøtte til patienterne – også uden fremmøde i klinikken. Kontaktperson for casen Anne Kjærgaard Danielsen fortæller:

”Vi har behov for, at etablere en skalerbar digital løsning, hvor patienter kan guides gennem deres behandlingsforløb og de gener, som kan følge af forskellige typer af behandling”.

Det er her jeres kursister kommer ind i billedet.

Hvad kan afdelingen tilbyde jeres kursister?
Selvom Hospitalet ikke kan give adgang til datasæt, har afdelingens ansatte en stor del viden om patientgruppen – en ressource som jeres studerende vil kunne trække på i deres arbejde. De studerende vil få mulighed for at interviewe såvel patienter som ansatte på afdelingen, hvis dette er et behov i case-arbejdet. Denne type interview, forudsætter naturligvis samtykke fra begge grupper.
Efter aftale, vil de studerende kunne besøge klinikken i form af feltarbejde, hvis dette lader sig gøre inde for kursets ramme. Endeligt tilbyder case-stilleren muligheden for løbende kontakt mellem studerende og case-stiller under jeres kursusforløb.
Som inspiration til case-arbejdet peger Anne Kjærgaard Danielsen på hjemmesiden OncoLife, hvor patienter kan taste forskellige oplysninger ind om deres eget forløb og generere en survivorship-plan.

Hvilket output håber afdelingen på at få fra de studerende?
Ved case-arbejdets afslutning, ser afdelingen gerne præsentationer af løsninger på problemstillingen, af de studerende. Ifølge Anne Kjærgaard Danielsen ønsker afdelingen særligt præsentationer af mulige skalerbare løsninger, som både rammer patientens behov for information og samtidigt hænger sammen med de tilbud, som findes i klinikken:

”Vi sigter således mod en løsning, som på sigt kan udvikles og implementeres i klinikken”.

Denne case er derfor en unik mulighed for de studerende. Det er en mulighed for, i dialog med sundhedsprofessionelle, at skabe løsninger som kan tages i brug i virkelighedens arbejdsgange.