Partner
Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital
Fakta
Afdelingen for Kræftbehandling er en højt specialiseret afdeling, der varetager behandlingen og plejen af den kræftsyge patient med fokus på patientforløbet i både den medicinske kræftbehandling, strålebehandling, bivirkninger til behandlingen samt pallierende og terminal pleje.
Output
Overlevering af de studerendes løsningforslag og formen heraf aftales med case-holder og CHIs innovationskonsulenter.
Det kan være en mulighed, at afdelingen kan stille data til rådighed for de studerende, men det er meget afhængigt af problemstillingens fokus. |
Afdeling for Kræftbehandling Herlev Hospital
Kort om afdelingen
Afdelingen for Kræftbehandling er en højt specialiseret afdeling. Afdelingen varetager behandlingen og plejen af den kræftsyge patient med fokus på patientforløbet i både den medicinske kræftbehandling, strålebehandling, bivirkninger til behandlingen samt pallierende og terminal pleje.
Patienterne er tilknyttet et ambulant behandlingsforløb i et af afdelingens seks ambulatorier. Ambulatorierne er inddelt efter kræfttype; bryst, mave og tarm, underliv og nyre-urinveje, hoved og hals samt daghospitalet, der behandler sarkomer.
Ved bivirkninger til behandling indlægges patienterne på afdelingens sengeafsnit.
Hvad er udfordringen?
Patienterne, der indlægges på sengeafsnittet, kræver ofte kompleks pleje- og behandling, der involverer et tværprofessionelt samarbejde (sygeplejerske, sosu-assistent, læge og evt. ergoterapeut, fysioterapeut, diætist mm.) omkring patienten.
• Hvordan kan man skabe visuelle og/eller fysiske værktøjer, der fordrer og motiverer til øget tværprofessionelt samarbejde til gavn for patienten?
• Hvordan får vi et bedre sammenhængende forløb for den komplekse patient, hvor alle de involverede specialer og faggrupper spiller bedst muligt sammen?
Patienterne i afdelingen har som oftest igennem deres behandling et forløb på tværs af afdelingens afsnit, hvor de behandles i afdelingens ambulatorier og/eller stråleterapi. De har i den forbindelse mange aftaler og er i kontakt med forskellige fagprofessioner. Det kan være vanskeligt at holde overblik over de forskellige aftaler med hvem og hvornår og hvor.
- Hvordan får vi et bedre sammenhængende forløb for patienterne, hvor alle de involverede specialer og faggrupper spiller bedst muligt sammen med henblik på at skabe bedre overblik for patienterne over deres aftaler i forbindelse med behandling?
Patienterne i medicinsk kræftbehandling (kemoterapi og immunterapi) samt strålebehandling rammes af mange bivirkninger.
- Hvordan kan man skabe visuelle og/eller fysiske værktøjer, der kan bruges til at sikre at alle patientens bivirkninger belyses i det tværprofessionelle samarbejde?
Patienterne har ofte brug for rådgivning og information om rehabilitering eller palliation i forbindelse med deres sygdomsforløb.
- Hvordan skaber vi et bedre sammenhængende forløb for den kræftsygepatient i det tværsektorielle samarbejde med kommuner, hjemmepleje, patientforeninger, hospice osv.?
Hvorfor er det vigtigt at få kigget på?
Det er vigtigt for både at skabe et bedre arbejdsmiljø, et stærkere samarbejde og styrke kommunikation på tværs af fagprofessioner med et samlet fokus på at skabe en stærk oplevelse af et sammenhængende forløb for patienterne.