skip to Main Content

Fremtidens digitale sundhed

I gamle dage havde lægen god tid, et smil på læben, var lyttende og kom på hjemmebesøg. Sådan ser virkeligheden ikke ud i dag, hvor ny teknologi tager over i flere og flere tilfælde. Men måske kan nye teknologier være med til at genoplive tidligere tiders empatiske familielæge. Læge og forskningsassistent Andreas Pihl giver sit bud på, hvordan det kan ske, og hvad det kræver af os.

Vi talte med ham efter, at han havde holdt oplæg på vores konference Uddannelse og innovation i morgendagens sundhedsvæsen 29. oktober 2019.

Hvad er de vigtige kompetencer, vi som sundhedsprofessionelle skal have for at være rustet til morgendagens sundhedssektor?

”Læger og andre sundhedsprofessionelles funktion er inde i en rivende udvikling. Det gælder generelt for, at vores jobs og funktioner ændrer sig i takt med at ny teknologi vinder indpas. I dag og i nær fremtid vil vi se nye teknologier, der overtager diagnosticering, udredning og behandling. Og hvad er der så tilbage til os sundhedsprofessionelle? Som jeg ser det, er der nogle af de mest centrale dele af vores gerninger tilbage, nemlig empatien, medfølelsen, øjenkontakten og vejledningen”.

Hvilke kernefagligheder er der tale om på tværs af sektoren?

”Man taler om 21st century skills, som bl.a. peger på, at vi skal uddannes i og agere som kritisk tænkende, kreative, samarbejdende, kommunikerende og fleksible mennesker. Men vi skal også sikre os, at vi kan følge med udviklingen uden at falde af hesten.

Vi skal lære af historien og den måde tidligere tiders ny teknologi er blevet integreret i vores arbejde og hverdag. Tag f.eks. stetoskopet, som både blev opfattet som ny teknologi og set på med kritiske øjne. Franskmanden René Laënnec fandt på metoden i 1816, da han under en normal undersøgelse simpelthen ikke på anstændig vis kunne mærke en kvindes hjertelyd, fordi hun var for tyk. Han greb et stykke papir, rullede det som et rør og lyttede på behørig afstand. Lyden af hjertet var overraskende god, og han forfinede redskabet, der blev mødt med sarkasme fra fagfæller.

Det er derfor i min optik vigtigt, at vi som sundhedspersoner følger med resten af samfundet – og vigtigst af alt følger med vores patienter. Mange af vores patienter har ukritisk taget alverdens nye teknologier til sig, og det er blevet – og bliver i større omfang – en vigtig del af vores kliniske hverdag at vejlede patienter i nye sundhedsteknologiske hjælpemidler, herunder smart-ure, sundhedsapps mm”.

Hvis vi ser på nutidens udvikling og nye teknologier, hvilke muligheder giver de os så?

”Vi står allerede midt i udviklingen, og begreber som eHealth og mHealth er realiteter, der dækker over alt fra brug af smart-ure til elektronisk sundhedsjournal og sundhedsapps.

Men i nogle tilfælde har vi bare sat strøm til gamle metoder, og der er brug for, at vi tager et større skridt. Vi mangler smarte algoritmer og redskaber, der vejleder sundhedsprofessionelle. Vi har brug for at blive guidet til at vælge præcis den rigtige medicin, de rette doser osv. Hvordan kan det være, at det i dag er muligt at ordinere et præparat, som en patient ikke kan tåle, når det står i journalen – med alle de data vi i dag har på vores patienter?

Vi har brug for beslutningsværktøjer, der understøtter vores viden. Tech-guruer spår, at fremtidens sundhed bliver baseret på P4-medicin. P4 står for predictive, preventive, pesonalized treatment og participatory. Altså forudsigende, forebyggende, med individuel behandling og aktiv deltagelse i sygdomsbehandlingen. Det er der muligheder i”.

Vi skal altså alle have forståelse for de teknologiske muligheder, der findes. Men hvad er konsekvenser af teknologi i sundhedssektoren?

”Hvis vi slår ned på et udsnit af teknologien som de mange sundhedsapps, så synes jeg både det er meget lovende og meget skræmmende. Lovende fordi næsten alle har en smartphone, som er nem at bruge. F.eks. findes der apps der kan genkende og vurdere om et modermærke er farligt eller ej – måske bedre end en læge kan vurdere det. Og så kan sundhedsapps forbinde sundhedsprofessionelle med patienter – så at sige være i lommen på dem, så vi får store populationer, der kan bidrage til forskningen og afrapportere uden bias. Forskningen får simpelthen bedre datagrundlag. Det mest skræmmende ved de mange sundhedsapps er, at det så ureguleret”.

Så hvad skal vi være opmærksomme på, og hvordan imødegår vi bedst de udfordringer, vi ser?

”Når vi taler sundhedsapps, så er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at markedet for sundheds-apps er gigantisk. Der kommer i dag rundt regnet 200 nye sundhedsapps på markedet om dagen. Hvordan skal vi overskue det? I Danmark har sundhed.dk en liste med 18 apps, men det er bare de offentlige apps, og siden bliver ikke opdateret ret tit. Andre lande er væsentlige længere fremme. I England, Spanien og New Zealand er der offentlige lister over anbefalelsesværdige apps. Man kunne kalde det for et app-otek, og det får vi sundhedsprofessionelle i Danmark også brug for. I England kan lægerne ordinere en app, ligesom vi i dag ordinerer medicin”.


Andreas Pihl forsker i digital sundhed på Syddansk Universitet, er læge i almen praksis og har desuden en baggrund fra datalogi og erhvervsøkonomi fra CBS.

Følg DoctorPihl på Twitter  og LinkedIn

Læs også Andreas Pihls kronikker Skal lægen ordinere apps og Den sundhedsteknologiske revolution rammer om lidt – men der ligger forhindringer på vejen