Der mangler på nuværende tidspunkt multifunktionelle fællesarealer, der kan danne ramme om flere af afdelingens funktioner. Der er udarbejdet en tidslinje, som viser belastningsperioderne på rummene fordelt over døgnet. Desuden er der gjort et større stykke arbejde med afdækning af behov. Dette har ledt til udarbejdelsen af et forslag til indretning, hvor prisen desværre ikke kunne imødekommes af Bornholms Hospital. Projektet er derefter sat i stå.
Afsnittet varetager pleje og behandling af flere meget brede patientgrupper, herunder kirurgiske patienter, neurologiske patienter, medicinske børn, kirurgiske børn og fødende. Medarbejderne er ansat i afsnittet, men primært tilknyttet nogle grupper af patienter indenfor et speciale. Det forventes dog, at medarbejderne kan flyttes mellem grupperne afhængigt af dagens fremmøde og dagens indlagte patienter.