skip to Main Content

Spændende debat om fremtidens kompetencer på Folkemødet 2018

Radikal nytænkning og samarbejde er nødvendigt, hvis vi skal kunne uddanne til fremtidens sundhedssektor. Sådan lød konklusionen på den debat om fremtidens kompetencer til en sundhedssektor i konstant forandring, som CHI bød op til på Folkemødet 2018.

Teltet hos Københavns Universitet lagde rammen for debatten mellem uddannelsesinstitutioner, sundhedssektor, industri og studerende om, hvordan vi skal fremtidssikre uddannelserne til at imødekomme fremtidens kompetencebehov. Debatten om kompetencer er interessant, fordi vi på tværs af uddannelse, sundhedssektor og industri alle prøver at se ud i fremtiden og forudse, hvad der er behov for både på den korte og den lange bane.

Panelet var:

  • Charlotte Hess, Enhedschef, Center for HR, Region Hovedstaden
  • Randi Brinckmann, Dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Thomas Kongstad Petersen, Vicepræsident, Global Clinical Operations, LEO Pharma
  • Claas-Frederik Johannsen, medicinstuderende og Formand for FADL
  • Anette Birck, Direktør, Copenhagen Health Innovation

”De sidste 10-20-30 år er der sket fuldstændig vanvittige ting i sundhedsvæsenet. Vi skal gøre os nogle forestillinger om, hvad medarbejderne har brug for at kunne – hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil udvikle kompetencer til? Ikke kun hvad kan de nu, men hvad skal de kunne. Vi skal træffe nogle bevidste valg om, hvad det er vi gerne vil opnå,” sagde Charlotte Hess, der er enhedschef i Center for HR, Region Hovedstaden, indledningsvis.

Tværfaglighed og samarbejde er vigtigt i fremtiden

Netop den hastige udvikling gør det svært at tilpasse uddannelse og sundhedssektor én til én til hinanden, men eksempelvis evnen til at samarbejde på tværs af fag har et stort fokus:

”Vi arbejder med at få studerende til at forstå og anerkende, hvad der kommer ud af et tværprofessionelt samarbejde. Det er noget af det, der efterspørges ude i samfundet. I fremtiden er sundhedsprofessionelle også medudviklere af teknologier og produkter sammen med virksomheder. De skal forstå innovative processer. Eftersom fremtidens sundhedsvæsen udvikler sig meget teknologisk, er det super vigtigt, at teknologierne kan bruges i praksis; at de kan bruges til at forbedre plejen og behandlingen af patienterne.  Det er noget af det, vi sætter fokus på nu. Vi er i gang, men der er rigtig meget arbejde forude,” siger Randi Brinckmann, der er dekan ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.

Det taler godt ind i det behov som industrien i form af LEO Pharma ser:

”Vi lever af at omsætte dybt specialiseret viden til nye løsninger og patientbehandlinger. Det der er vigtigt i forhold til fremtiden er at fokusere på mindsettet og de personlige kompetencer til at navigere i et tværfagligt miljø. Der er behov for at kunne projektlede og samtidig have en høj faglighed i dybden. Det er det, vi arbejder med og gerne vil fremme,” siger Thomas Kongstad Petersen, Vicepræsident, Global Clinical Operations, LEO Pharma.

Studieordninger til skæres benhårdt

Medicinstuderende og formand for FADL, Claas-Frederik Johannsen ser også de store forandringer, der sker i hans fremtidige job:

”Fremtidens læge er os, der uddannes nu. Det at være læge bliver anderledes end vi har kendt til indtil nu. Om et par år kan en computer udregne diagnoser og foreslå behandling. Så står vi som læger med en godt forberedt patient. Det ændrer læge-patient-forholdet fuldstændigt. Vi skal se på måden, vi uddanner læger og andre sundhedsprofessionelle på. Vi har altid for lidt tid på hospitalet og på studiet. Mængden af viden stiger. Før vi laver nye fede tiltag på uddannelsen, skal vi se på Studieordningerne og gå benhårdt ind og skære det fra, der ikke giver værdi for patienterne eller for videnskaben. Det er forudsætning for, at vi kan gøre noget nyt, vi kan ikke bare komme mere oveni.”

Det vinder genklang hos Randi Brinckmann på Københavns Professionshøjskole:

”Du har helt ret! Jeg lægger mig flad ned. Vi glemmer, at med teknologi er der basisviden, som man ikke længere behøver at kunne. Det handler ikke kun om at lave nyt indhold til de eksisterende rammer. Vi bliver nødt til at tænke i nye rammer for studieordninger, som siger hvad vi skal uddanne til.” siger hun og fortæller, hvordan hun selv lige har været med til at ændre studieordninger for 9 uddannelser i tæt samarbejde med aftagerne: ”Og ved I, hvad der kom ud af det? Der kom nogle studieordninger, der ret langt hen ad vejen ligner dem, der var der før. Så det kræver noget helt radikalt. Vi skal have aftagerne, industrien, og ikke kun life science men også de teknologiske virksomheder med. Vi må have dem ind i udviklingsarbejdet og det må vi hjælpes ad med.”

Selvom det er en kompliceret proces helt at nytænke studieordninger, er det ikke desto mindre det, der skal til. Derfor uddyber Claas-Frederik Johannsen, hvordan han mener, der fagligt skal skiftes fokus på lægeuddannelsen:

”Vi skal fokusere mindre på paratviden og højere grad fokusere på de akademiske kompetencer, så vi lærer at tænke i abstrakte problemstillinger og gøres i stand til at opsøge viden.”

Tættere samarbejde for livslang uddannelse

Anette Birck, der er direktør i Copenhagen Health Innovation, anerkender, at det bliver en lang proces at ændre uddannelserne og imødekomme aftagernes behov, men der er meget, vi kan gøre løbende ved at koble uddannelse meget tættere sammen med sundhedssektoren og industrien.

”På den lange bane er der en udfordring med at tænke uddannelse på en helt ny måde, og en måde at komme frem til det på er at have en tættere kontakt til aftagerne ved at sende de studerende ud og arbejde med konkrete problemstillinger i sundhedssektoren. Det vil være med til at sikre de studerendes forståelse for den virkelighed, de skal ud i. De får et innovativt mindset og en forståelse på tværs for, hvordan de skal arbejde sammen med andre fagligheder, når de kommer ud i sundhedssektor eller industri.”

Thomas Kongstad Petersen fra LEO Pharma er enig i, at industrien skal tættere på i et andet forum end de traditionelle aftagerpaneler. Men han ser også et andet behov:

”Viden bliver hurtigere forældet, så der er også brug for at se på kontinuerlig efteruddannelse. Når vi får sygeplejersker, laboranter ud til os, går der ikke lang tid før deres viden er forældet. Og når vi får kandidater ind, der har været mange år på universitetet, så tager det lang tid at indstille sig til at arbejde i industrien. Vi skal sætte os sammen og finde ud af, hvordan vi gør det og får det op på nationalt niveau.”

Her har Charlotte Hess et forslag til et initiativ der kan hjælpe samarbejdet på tværs videre:

”I forhold til det at samarbejde skal vi lave kliniske læringsmiljøer, hvor vi rent faktisk får bygget bro imellem academia og det der sker i klinisk praksis. Et sted hvor det bliver ok at øve sig og begå fejl, men hvor det går ikke ud over patientsikkerheden, fordi det ikke er rigtige patienter. Det er kliniske læringsmiljøer, hvor vi får øvet os som studerende, og som livslang læring, hvor man hele tiden kan få rebootet sin kernefaglighed,” foreslår hun.

”Vi kan kun gøre det i fællesskab”

Efter debatten reflekterede Anette Birck fra CHI kort over hvad hun tog med fra samtalen på tværs:

”Der var stor enighed om på tværs af panelet, at vi gerne vil samarbejde endnu mere om at sikre fremtidens uddannelser. Det er rigtig vigtigt. Hvis vi skal sikre en form for agilitet i uddannelserne, skal vi gøre det her i et tæt samspil mellem uddannelsesinstitutionerne, sundhedssektoren og sundhedsindustrien. Vi kan kun gøre det i fællesskab!” understreger Anette Birck.

Folkemødet 2018 - spørgsmål fra publikum