skip to Main Content

Nyt website hjælper til samarbejde om sundhedsinnovation

Cobox - læge fortæller om samarbejde med studerende

Sundhedsprofessionel: Har du en god idé, som du har brug for hjælp til at udvikle? Eller har din afdeling en udfordring i det daglige, som studerende fra uddannelsesinstitutioner og deres undervisere måske kan hjælpe med at løse? Så kig ind på websitet Cobox.dk, der giver inspiration og værktøjer til samarbejde om sundhedsinnovation.

Af: Journalist Trine Kit Jensen, Region Hovedstaden

Det nye website er udviklet i regi af Copenhagen Health Innovation (CHI), der er et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.

Ideen bag CHI er at sætte skub i sundhedsinnovation gennem samarbejder, hvor studerende som led i deres uddannelse bliver involveret i at løse konkrete udfordringer i sundhedssektoren.

Via websitet kan både sundhedsprofessionelle og undervisere på uddannelsesinstitutionerne blive klogere på, hvordan den proces gribes an i praksis.  Hvad skal fx være på plads før samarbejdet går i gang? Hvad skal man huske undervejs? Og hvordan sikrer man, at begge parter får gevinst af samarbejdet?

Erfaringer fra mere end 50 samarbejdsprojekter

Websitets indhold bygger på erfaringerne fra mere end 50 samarbejdsprojekter, som CHI siden 2016 har været med til at facilitere, og målet er at hjælpe endnu projekter på vej.

Med cobox.dk håber vi at komme bredere ud og gøre parterne lidt mere selvhjulpne i forhold til at starte samarbejder op, siger Nina Brooks, innovationskonsulent fra Center for HR i Region H og regionens repræsentant i CHI.

Ud over at få inspiration fra tidligere samarbejdsprojekter, viden og konkrete metoder til samarbejde om sundhedsinnovation, kan klinikkerne fx lægge cases med beskrivelser af udfordringer ud på sitet, som undervisere fra uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at byde ind på at løse sammen med deres studerende. Omvendt kan underviserne lægge deres kurser ud og efterlyse klinikker med interesse for et samarbejde om innovation.

Tanken er, at cobox.dk skal udvikles i takt med, hvad brugerne efterspørger. Det nye website er allerede nu tilgængeligt, men lanceres officielt ved en event i Mærsk Tårnet 28. februar kl. 14.00-16.30.

Læs mere om eventen og tilmeld dig her.

Hvad giver samarbejde med studerende?

I videoen her kan du bl.a. høre ledende overlæge Christians Rasmussen fra Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital og sygeplejerske Louise Kure fra 1813 fortælle om, hvad det har givet at samarbejde med studerende.

Skal du være med i samarbejdet?

Besøg Cobox og se hvad du har af muligheder.

Cobox er finansieret af:

EIT Health logo
EIT

Aktiviteten er en del af CHI-VEST, der er finansieret af:

greater-copenhagen
region-hovedstaden
den-europaeiske-union
vaekstforum