Feedback skal give bedre kikkertundersøgelser af tarmen

koloskopi test af feedback. Foto: Mette Løgeskov Lund

Det er svært at lave en kikkertundersøgelse af tarmen. Derfor har CHIs partnere udviklet et feedbacksystem, som kan bedømme, hvor dygtig en læge er til at udføre undersøgelsen. Ph.d.studerende Andreas Vilmann har de sidste to måneder testet, om feedbacken får uerfarne læger til at lære bedre.

Efter 40 minutters introduktion står den nyuddannede læge Tine Monberg nu med et koloskop i hånden og skal for første gang nogensinde selv udføre en kikkertundersøgelse af tarmen. Undersøgelsen sker heldigvis på en simulationsdukke med en gummitarm, og ikke på en patient, da det ville være en ubehagelig og smertefuld oplevelse med en helt utrænet læge. I to timer træner Tine på egen hånd, mens læge og ph.d.studerende Andreas Vilmann blot observerer og optager hendes fremskridt og udfordringer med proceduren.

Andreas Vilmann er tilknyttet Københavns Universitet og simulationscenteret CAMES på Rigshospitalet og er i samarbejde med blandt andet ph.d.studerende David Norsk fra DTU i gang med et forskningsforsøg. I forsøget tester han effekten af et automatiseret feedbacksystem til udførslen af kikkertundersøgelser, der vurderer, hvor dygtig en læge er til proceduren. På grund af det nationale screeningsprogram for tarmkræft skal langt flere danskere nemlig have foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen de kommende år (se faktaboks). Der er derfor behov for flere læger, der kan udføre undersøgelsen sikkert og skånsomt.

Fakta: Screening for tarmkræft

Tarmkræft er én af de hyppigst forekommende kræftformer i Danmark. Derfor tilbydes borgere i alderen 50-74 år screening for tarmkræft, hvor de indsender en afføringsprøve. Hvis der er tegn på blod i prøven tilbydes borgeren at få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen for at afgøre om det skyldes forstadier til kræft. Herved kan man finde kræfttilfælde så tidligt som muligt, så muligheden for helbredelse øges og dødeligheden mindskes.

En score for stabil dygtighed

Feedbacksystemet er baseret på den såkaldte Colonoscopy Progression Score (CoPS), der udregnes på baggrund af koloskopets bevægelse igennem tarmen og siger noget om, hvor dygtig koloskop-føreren er til proceduren.

”En dygtig koloskopist vil lave en jævn fremdrift igennem tarmen, uanset om der er tale om et forholdsvis lige stykke, der er relativt nemt at komme igennem eller et af de skarpe hjørner eller en uforudset slynge, der er væsentlig mere komplicerede at komme omkring,” forklarer Andreas Vilmann.

Hvis man med andre ord haster igennem ’det nemme’ men bruger 30 minutter på at bokse smertefuldt rundt i tarmen for at komme omkring et hjørne, vil scoren afspejle det ved at være lavere. Jo højere en score, jo bedre er undersøgelsen og jo mindre smertefuld ville den også være for patienten.

Koloskopi test af Tine Monberg. Foto: Mette Løgeskov Lund

Erfarne lægers score bruges som motiverende målestok

På denne baggrund tester Andreas nu, hvilken effekt CoP scoren har for utrænede lægers læring, når de skal lære at udføre proceduren. Halvdelen af de nyuddannede læger, han tester, får derfor oplyst deres CoP score, hver gang de har færdiggjort en trænings-kikkertundersøgelse på enten en let eller svær simulationsdukke. Til sammenligning får de scorerne fra ni erfarne speciallæger, som Andreas Vilmann har testet.

”De ni læger er fuldblodsendoskopister. De laver hver især mellem 250 og 1000 koloskopier om året. Deres resultater giver derfor en god målestok for, hvornår en undersøgelse er god. Det kan forsøgspersonerne spejle sig i,” fortæller Andreas. ”Vores hypotese er, at feedback på kvaliteten af undersøgelsen vil øge motivation og mængden af tid, der bruges på træning, hvilket vil øge læringen. Vi vil derfor også se på om feedback øger deres tekniske kunnen,” siger Andreas Vilmann.

Den anden halvdel af testpersonerne i forsøget er derimod en kontrolgruppe, der ikke får denne feedback. Tine Monberg er landet i denne gruppe og hun bruger sine to timers selvtræning på at kæmpe med den svære simulationsdukke og får først gennemført undersøgelsen i de sidste minutter af sin træningstid, uden nogen indikation af hvordan hun egentlig klarede det. Da hun efterfølgende hører om muligheden for at få feedback bliver hun lidt ærgerlig over ikke at være i den gruppe. ”Det ville have hjulpet meget,” mener hun.

Feedback ser ud til at ændre læringsmønsteret

Andreas Vilmann startede forsøget i december 2016 og gennemfører de sidste af de 44 tests i løbet af februar 2017. Selvom det er for tidligt at drage konklusioner, deler han alligevel sine tanker om forsøget.

”Min fornemmelse er, at i gruppen, der får feedback, ændrer læringsmønsteret sig. I modsætning til kontrolgruppen prøver de den nemme dukke flere gange for at forbedre deres score, inden de prøver kræfter med den svære. De vil gerne gøre det godt, inden de bevæger sig videre. Men det er altså for tidligt at konkludere noget endnu,” understreger han.

Alle kikkertundersøgelser skal udføres med feedback

I løbet af 2017 skal version 2 af CoP scoren testes. Her vil scoren blive baseret på en 3D tracking af hele skopets bevægelse, og ikke som nu af kun spidsens bevægelse. Det giver mulighed for at give en mere nøjagtig CoP score og live-feedback på hele skopets bevægelse, så man kan se, hvis man er ved at lave en smertefuld slynge på tarmen. 3D-scoren vil blive benyttet til det næste forsøg, der til sommer skal teste effekten af feedback i et diagnostisk simulationsforsøg.

Når feedback-systemet er yderligere kvalificeret i kliniske studier, skal det på sigt integreres på alle kliniske koloskopiafdelinger. Dermed vil feedbacken ikke kun skulle bruges til træning af uerfarne læger, men også som et vejledende værktøj til udførslen af alle kikkertundersøgelser af tarmen, der vil give live-data omkring kvaliteten af en undersøgelse. Det betyder, at en mere erfaren læge kan træde til, hvis det bliver nødvendigt, og dermed sikre at patientens oplevelse bliver så behagelig og skånsom som muligt.

Forskningsprojektet er en del af Copenhagen Health Innovations projekt: Kvalitetssikring af kikkertundersøgelser, der også kommer til at inkludere et uddannelsesprogram baseret på denne form for simulationstræning, der skal træne og certificere læger i proceduren.

Projektet er finansieret af Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi:

greater-copenhagen
region-hovedstaden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig nyhedsbrevet
… og hold dig opdateret om kommende arrangementer og nyheder fra Copenhagen Health Innovation.
Du får samtidig en eksklusiv artikel fra Jonathan Løws Gurubogen.
Tilmeld
Tilmeld dig nyhedsbrevet